Gå til indhold
Camping

Camping i Nordjylland

Foto: Mette Johnsen

Er du til afslapning, voksenferie, lange vandre- eller cykelture i naturen – eller en aktiv ferie med ungerne? De mange skønne nordjyske campingpladser byder på alle muligheder, så du kan vælge den campingplads, der passer bedst til jeres ønsker for en dejlig ferie. 

Fra Nibe og langs Limfjorden ud til Dokkedal og Kattegat finder du flere dejlige og velbeliggende campingpladser, og også i cykelafstand til Aalborg centrum kan du og familien campere. Fra Hals og op langs Kattegatkysten – og ikke mindst omkring Sæby og Frederikshavn – er der lækre og velbeliggende campingpladser. Det er bare om at vælge. Og i og omkring Skagen, ja, helt op på Grenen, kan du og familien overnatte. Så uanset om I drømmer om en campingtur ved kysten og tæt på vandet, inde i landet tæt på skove og naturområder - eller tæt på byerne med shopping og byliv – kan du her finde din perfekte destination til ferien.

Find en campingplads til dit behov

Mange nordjyske campingpladser tilbyder forskellige aktiviteter, så du kan krydre campingferien med hyggelige og sjove oplevelser. For en campingferie er ægte afslapning, men der skal også være plads til at tage ud og opdage det nye og spændene område, I er havnet i. Nordjylland har en lang række af spændene oplevelser: Dyk ned i den nordjyske historie, oplev naturen eller tag ind i byerne som er fyldt med kunst, arkitektur, shopping og gastronomiske oplevelser. Når vejret ikke er til en badetur i Kattegat, er her masser af oplevelser i børnehøjde. Tag i badeland, besøg Aalborg Zoo, Ørnereservatet eller Farm Fun – eller læg vejen forbi en af de mange legepladser rundt omkring i det nordøstjyske.

Få det store overblik her

Mød os her: