Oplev de berømte strande ved Skagen og naturens eget badeland langs den milde og børnevenlige Kattegatkyst. Her ligger hyggelige havne- og badebyer som perler på en snor og sørger for rum til både nærvær og afslapning.
Strandene ved Kattegat er milde og børnevenlige. Her er der plads til både spil og leg, afslapning og fordybelse, aktiviteter på land og i vand. Kort sagt, her er plads til hele familien.
Springeren - Maritimt Oplevelsescenter åbner op for en verden fuld af maritime effekter og oplevelser for hele familien. Med et område på over 15.000 kvm. er der masser af plads til at boltre sig på.