Enjoy Nordjylland
Gammel Skagen

Skagen - Det nye og det velkendte

Foto: The Travel Book
VippefyretVinterbadning i Skagen
Foto: Peter Jørgensen
Foto: Frederik Sørensen

Skagen – dér hvor himlen åbner sig, og lyset lever sit eget liv.

På toppen af Danmark mødes to have i et evigt skumsprøjt, vinden rusker i håret, og farverne skifter med vejret. Her ligger Skagen – et sted, der både føles langt væk og alligevel tæt på alt det, der betyder noget. Byen er kendt for sine ikoniske gule huse, sin levende havn og de historiske fortællinger om fiskeri, kunstnere og stormfulde dage. Men Skagen står ikke stille. Det nye spirer mellem det velkendte i gastronomien, i kulturen, i naturen og i bylivet, som er levende hele året.

Hvad leder du efter?

Her møder du både ro og puls, stilhed og fest, tradition og fornyelse. Skagen er summen af sine kontraster, og måske netop derfor et sted, man har lyst til at blive lidt længere.

Det sker i Skagen

Her ser du de fire næste arrangementer i Skagen fra vores kalender. Klik på linket i bunden for at få et overblik over alle musikoplevelser, udstillinger og øvrige arrangementer i Skagen.

Topseværdigheder i Skagen

I Skagen ligger oplevelserne side om side – i cykelafstand, i sandet, i lyset. Oplev Grenen, hvor Skagerrak og Kattegat mødes og skaber et af Danmarks mest ikoniske naturscenarier. Mærk stilheden i klitheden, gå gennem skovene i Klitplantagen, eller besøg Råbjerg Mile – Danmarks største vandreklit, der flytter sig lidt hvert år.

Din lokale guide til Skagen

Ofte stillede spørgsmål om Skagen

Hvordan kommer man hen til Grenen?

Du kommer ud til Grenen enten i egen bil, på cykel (som kan lejes flere steder i byen) – eller som mange gør: på gåben. 

Kommer du til Skagen i bil og har dit udgangspunkt fra Skagen by, finder du til Grenen ved at køre gennem byen ad Chr. d. X´s Vej og dreje til venstre i lyskrydset ved Nordjyske Bank/Foldens Hotel herefter kører du blot nordpå indtil du ikke kan komme længere, så havner du til sidst på P-pladsen v/ Grenen.

Er dit udgangspunkt ikke Skagen by kommer du nemmest til Grenen via Bøjlevejen som du finder ved at dreje til venstre i den 1. rundkørsel du møder, når du kommer til Skagen - herefter følger du blot skiltene som viser til Grenen.

Er du cyklist følger du blot Vestkystruten som slutter på Grenen og gående kan enten vælge samme vej som cyklisterne eller gå langs med stranden.

På Grenen findes stor parkeringsplads både for personbiler, autocampere og turistbusser. Bemærk - der kan kun betales med kort og mobilbetaling - ingen kontantbetaling.

Butikkers åbningstider

Find åbningstider for Skagen her 

Find åbningstider for Frederikshavn her 

Find åbningstider for Aalborg her 

Find åbningstider for Brønderslev her

Find åbningstider for Nibe her 

Find åbningstider for Læsø her 

 

 

 

Offentlig transport i Nordjylland
  • I Nordjylland er der mulighed for at tage både bus og tog til en stor del af de turistattraktioner og byer, du gerne vil besøge i Nordjylland. Du kan finde ruter og afgangstider på rejseplanen.dk og i appen Rejsebillet kan du købe billetter, der gælder til både bus og NJ-tog.
  • Du kan læse meget mere om offentlig transport i Nordjylland her
Bykort over Skagen

Vi sender desværre ikke fysiske materialer.

Du kan hente et bykort over Skagen på turistkontoret:

Turistkontoret i Skagen
Vestre Strandvej 10
9990 Skagen

Guidet tur i Skagen

I Skagen kan du opleve byen på flere forskellige måder. Tag på en tur med den historiske Bedford-bus fra 1937, oplev Skagen fra vandet med Tunø Båden, eller vælg en af Toppen af Danmarks guidede ture med temaer som kunst, fiskeri, arkitektur, havnen eller Skagen Salmon.

Overnatning i Skagen

I Skagen kan du vælge, om du vil bo i centrum på et hotelværelse, eller på en af de fornemme, historiske badehoteller tættere på vandet. Om det skal være sommerhus eller ferielejlighed, eller om du foretrækker en campingplads i et skovområde udenfor byen? Mulighederne er mange.