Enjoy Nordjylland

Transport i Nordjylland

Skal du og familien besøge Aalborg Zoo? Det Grå Fyr i Skagen? Bangsbo i Frederikshavn- eller noget helt andet? Så har vi samlet overblik over, hvordan I nemt kan komme frem.

Busser på motorvejen
Foto: Nordjyllands Trafikselskab

Offentlig transport i Nordjylland

NT - Nordjyllands Trafikselskab gør det let at komme rundt i Nordjylland med bus og tog til mange af områdets største turistattraktioner og hyggelige byer. Hvor køber jeg billet til busser og tog? Hvordan finder man rundt? Find svarene på denne side og se, hvordan du kommer rundt i Nordjylland med offentlig transport. 

Bliv inspireret til ture med offentlig transport

NT Travel Pass - rejs billigt ud og hjem

Med NT Travel Pass kan du rejse frit i hele Nordjylland – vælg selv mellem 1 døgn, 3 døgn eller 8 døgn, alt efter hvor længe du planlægger at være afsted.

  • 1 døgn, 99 kr. – perfekt til dagsvandrerens korte flugt fra hverdagen, med madpakke og hjemkomst inden sengetid 
  • 3 døgn, 249 kr. – når én dag bare ikke er nok, og du har pakket både tandbørste og lidt ekstra snacks.
  • 8 døgn, 499 kr. – til dem, der ikke kan få nok af natur, stilhed og skovbund.

Hop på cyklen

Nordjylland er fyldt med cykelstier, og du kan finde de skønneste cykelmuligheder mellem fjord og hav, gennem Skagen Klitplantage til Nordeuropas største vandreklit Råbjerg mile eller på saltøen Læsø. Du kan finde cykelruter til de øvede, de uøvede eller dem som er til de vilde MBT baner.

Lej en bil til din ferie

Kom ud i alle feriehjørner af Nordjylland – lej en bil og få friheden til at udforske de skjulte perler og naturskønne egne, som ellers er svære at nå. Fra flotte strande og hyggelige landsbyer til seværdigheder – med bil bestemmer du tempoet og ruten.

Find en ladestander til din el-bil i Nordjylland

Kom rundt til de nordjyske seværdigheder også i elbil. Ladestandere til el-biler kan findes mange steder i Nordjylland. Find en ladestander nær dig ved at klikke på billedet.

Kører du elbil, kan du få hjælp til at finde en ladestander her
El Ladestander til bil

Kører du elbil, kan du få hjælp til at finde en ladestander her

Foto: CHUTTERSNAP på unsplash