Mountainbike i Nordjylland
Nordjylland er et paradis for mountainbike entusiaster. Her er der både noget for de ”vildeste” mountainbikekørere, og de som hellere vil rulle lidt mere roligt afsted på grusveje og bare nyde naturen undervejs – og selvfølgelig alt derimellem.
At opleve Nordjylland på to hjul kan klart anbefales. Hvis du er lidt frisk, så varer cykelsæsonen næsten året rundt, og i regionen er alt meget godt tilrettelagt for dem, der ønsker at transportere sig rundt ved egen kraft. Vil du have nogle af de helt fantastiske cykeloplevelser, bør du uden tvivl bevæge dig ud i naturen.
Hvis du ønsker yderligere inspiration, så tjek mountainbike-entusiasten Nicolaj Suhrs guide til ruter i Nordjylland.
Forslag til ruter i naturskønne Nordjylland
Der er mange muligheder for ruter i Nordjylland - både korte og lidt længere. Tag et kig og bliv inspireret samt se eventuelt flere muligheder.

MTB: Dronninglund Naturpark - 2,2 km

MTB: Pikkerbakken i Frederikshavn - 4 km

MTB: Katsig Bakker i Sindal - 3,4 km

MTB: Sæbygaard Skov i Sæby - 5,1 km

MTB: Skagen Klitplantage - 10 km

MTB: Hammer Bakker i Vodskov - 13 km

MTB: Dronninglund Storskov - 22 km
MTB-venlig overnatning
Find en overnatningsmulighed, hvor du for eksempel kan parkere og vaske din MTB, få serveret morgenmad og bestille madpakke til turen.







