Tag på opdagelse med Nordjyske Jernbaner
Tag toget med Nordjyske Jernbaner og opdag de mange spændende byer og seværdigheder, som ligger langs ruten. Oplev den smukke nordjyske natur, besøg spændende museer, udforsk historiske kirker og nyd de hyggelige havneområder.
Lav jeres egen hop on hop off tur. Tag toget til de forskellige stoppesteder og få en oplevelse ud over det sædvanlige. Vi guider jer til de bedste oplevelser langs ruten, og det bedste af det hele er, at de udvalgte steder ligger i en omkreds af cirka 15 minutters gang fra stationen.
Aalborg st.
I Aalborg ligger der mange oplevelser og seværdigheder inden for kort afstand fra stationen. Tag eksempelvis en tur på Kunsten, som er et moderne kunstmuseum og oplevelsescenter. Hvis interessen er mere til historie, findes Aalborg Historiske Museum. Der er også rig mulighed for at shoppe i Aalborg Centrum eller tage på Street Art tour.
Aalborg Vestby st.
2 min fra Aalborg.
I Aalborg Vestby er der en flot havnefront, hvor man kan tage på Street Food og smage mad fra forskellige kulturer fra forskellige små boder. Udover Street Food byder Vestbyen på Kulturbroen, der med sin ikoniske røde farve har en spektakulær udsigt over Limfjorden.
Lindholm st.
5 min fra Aalborg
Tæt ved stationen finder du Lindholm Strand Park. Strandparken er en lagune med lav vandstand og er i dag en del af den grønne kile, der grænser op til bl.a. Lindholm Brygge. En anden naturoplevelse i Lindholm er Urtehaven, som er en oase med mere end 300 forskellige medicinske urter.
Brønderslev st.
20 min fra Aalborg
En af de mest kendte attraktioner i området er Rhododendronparken, det er en smuk park med en imponerende samling af rhododendronbuske og andre planter. Brønderslev Kirke er også et besøg værd, da det er en imponerende kirke med en lang og rig historie. Kirken er kendt for sine smukke glasmosaikvinduer og dens imponerende orgel, der er et af de største i Danmark. Sidst men ikke mindst kan du besøge Vildmosemuseet. Museet har en række spændende udstillinger, der viser, hvordan mennesker har levet og arbejdet i området gennem tiden.
Vrå st.
27 min fra Aalborg
Vrå er en lille by med masser af charme og historie. Kunstbygningen Vrå er et imponerende eksempel på moderne arkitektur, som er beliggende midt i det nordjyske landskab. Kunstbygningen er blandt andet hjemsted for Engelundsamlingen. Vrå Kirke ligger også med kort afstand fra stationen.
Hjørring St.
35 min fra Aalborg
Hjørring er en af de større byer i Vendsyssel, og byder på mange spændende oplevelser. Her kan nævnes Vendsyssel Historiske Museum, der er inddrager historier og genstande, der viser Vendsyssels fortid, nutid og fremtid. Et andet museum, som kan besøges, er Vendsyssel Kunstmuseum. Er I mere interesseret i naturen, ligger der en smuk park i centrum af Hjørring ved navn Svanelunden.
Sindal st.
48 min fra Aalborg
I Sindal kan I blandt andet gå en tur på den lille gågade med flere lokale butikker. I Sindal kan du også opleve Vendsyssels eneste murede mølle, Sindal Mølle, som er en smuk og velbevaret mølle. Du kan se skulpturen ”Tak til Sindal fra Israel” (1977), som er skænket som en tak fra det israelske folk til Danmark for indsatsen for jøderne under 2. verdenskrig. Sindal Naturlegeplads er også et besøg værd- både for rejsende med og uden børn. Her kan du nemlig komme helt tæt på krondyr.
Tolne st.
55 min fra Aalborg
Tolne byder på en skøn naturoplevelse i Tolne Naturpark, hvor Tolne Bakker er kernen i naturparken. Naturparken byder på 200 år gamle bøgetræer, sjældne fugle, insekter og svampe. I skoven går der også 4 vilde islandske heste. Der er flere markerede ruter i skoven. Udover at nyde naturen kan du besøge Troldefamilien, der er lavet af træ og placeret rundt i skovområdet. Der er også en legeplads og bålsted med bord og bænke.
Kvissel st.
1 time fra Aalborg
Kvissel er en landsby beliggende i det nordlige Jylland i Danmark. Selvom det er en lille landsby, er der stadig nogle aktiviteter, som man kan nyde der. Besøg Kvissel Kirke, som er en smuk kirke med en historie, der går tilbage til det 12. århundrede. I byen er der også en mindesten for Danmarks befrielse fra tysk besættelse.
Frederikshavn st.
1 time 12 min fra Aalborg
Frederikshavn har sin egen helt specielle stemning; takket være sin maritime historie, idylliske beliggenhed og ikke mindst færgeruterne til Sverige, Norge og Læsø. Frederikshavn Kunstmuseum er et must-see, hvis man er interesseret i kunst og kultur. En anden smuk seværdighed er Frederikshavn Kirke.
Krudttårnet er også et besøg værd, det er et gammelt forsvarsanlæg, som i dag bruges som museum og er åbent for besøgende. Man kan også tage til Nordre Skanse, en gammel forsvarsanlæg, hvor man kan opleve en smuk udsigt over byen og havet og lære mere om Danmarks historie. For en afslappende dag kan man besøge Scandic The Reef, et imponerende badeland med masser af vandaktiviteter og spa-afdeling.
Strandby st.
1 time 27 min fra Aalborg
I Strandby er en hyggelig tur på lystbådehavnen et must, og er du et morgenmenneske anbefales et besøg på fiskeauktionen, som foregår tidligt om morgenen på havnen. Byen byder blandt andet på gode og børnevenlige sandstrande, en spændende gammel bydel, interessante kirker og flot natur. Strandby Kirke er tegnet af arkitekt J. Blegvad fra Aalborg, og den blev bygget i 1965/66. Den er opført i hvidkalkede mursten med tag af sort tjærepapir, og formet som et æg, hvor skib og kor går direkte ind i hinanden. Mange mener dog, at kirken også minder om en fiskerbåd. Besøg Strandby og vurder selv.
Jerup st.
1 time 33 min fra Aalborg
I Jerup gemmer sig Kalmar Rimmer, som er et fredet naturområde og består af meget tydelige rimmer og dopper. Rimmer er små bakker eller høje, som er dannet af isen under den sidste istid, og dopper er lavninger eller sænkninger mellem rimmerne. Tilsammen skaber de et unikt landskab med bakker og dalstrøg, som giver en helt særlig stemning. Det er et af de få steder i Danmark, hvor man kan opleve, hvordan landskabet så ud, før det nordligste Danmark blev befolket.
Jerup har også en rigtigt fin strand. Mod vest kan du se de flotte strandenge, der før har været havbund. Strandengene omkring Jerup strand har stor betydning, da der findes en unik fauna, der er afhængig af saltpåvirkningen fra havet. Bag klitterne finder du fx et utal af orkideer. Selv den sjældne sommerfugl Hedepletvinge holder til i området.
Ålbæk st.
1 time 40 min fra Aalborg
Ålbæk byder på smuk natur og en charmerende fiskeri- og lystbådehavn. På begge sider af den hyggelige havn strækker de hvide sandstrande sig så langt øjet rækker. Havnen er et populært sted for både turister og lokale at besøge, og man kan købe frisk fisk direkte fra fiskekutterne eller nyde en velsmagende grillmenu på en af de lokale grillbarer.
Et stykke fra stationen kan man også tage i Farm Fun, en hyggelig dyrepark med legeland, hvor man kan møde alle de kendte danske husdyr foruden kænguruer, emuer, hængebugssvin, påfugle og mange andre.
Hulsig St.
1 time og 47 min fra Aalborg
Hulsig byder på flere gode campingpladser, det er tæt beliggende på stranden og et fint naturområde. Her kan nævnes Hulsig Hede, der er et åbent klit-og hedelandskab med små bevoksninger af løvfældende træer. Er man tilhænger af vandring, kan man gå de 12 km fra Hulsig Strand til Skagen by. Der findes også andre fine ruter i området, blandt andet ind ad hesselholtvej.
Frederikshavnsvej st.
1 time og 55 min fra Aalborg
Ved dette stop er du tæt på gl. Skagen eller Højen, som udgør Skagens vestlige bydel. Dette område udgjorde det oprindelige fiskerleje og er stadig fyldt med charmerende hoteller og restauranter, som du kan udforske.En særlig seværdighed, du ikke må gå glip af, er Den Tilsandede Kirke, som du kan nå til fods fra dette stop. Navnet stammer fra, at sandflugten, der begyndte i det 16. århundrede, gradvist gjorde det sværere og sværere for menigheden at nå frem til kirken ved gudstjenesterne. I dag står kun kirketårnet tilbage, men det er stadig et imponerende syn.
Skagen st.
1 time og 58 min fra Aalborg
I Skagen mødes de ikoniske gule huse, kunst fra skagensmalerne og store smagsoplevelser. Du kan kombinere din shopping tur ved havnen med en velfortjent pause. Nyde en friskfanget frokostanretning ved et af de mange røde pakhuse.
Skagen er også hjemsted for mange kunsterne, og deres malerier samt andres kan opleves på Skagens Museum. For de mindste er Skagen Bamsemuseum en sjov og spændende seværdighed. Her kan man også se en samling af de populære Skagen-bamser, som er en særlig souvenir fra Skagen.
Foto:NT