Oplevelser for børn i Aalborg
Aalborg er en oplagt base for familienærvær. Her kan I blive underholdt, udfordret, lære en masse og have det sjovt imens.


Aalborg Zoo
Kunsten
Kunsten er for alle – også børn og unge. Prøv en Kunst-kuffert, Kunst-ekspedition eller Kunst-jagt - eller vær kreative sammen i familieværkstedet.

Utzon Center
Leg med LEGO, virtual reality og Minecraft, og bliv meget klogere på arkitekturens spændende verden.

Springeren - Maritimt Oplevelsescenter
Springeren - Maritimt Oplevelsescenter åbner op for en verden fuld af maritime effekter og oplevelser for hele familien.

Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum
Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum byder på oplevelser for hele familien, både inde og ude. Her er der masser af udstillinger og ting du kan prøve.

Maximum Aalborg
Maximum er det største forlystelsescenter i Nordjylland. Her er der forskellige aktiviteter for alle aldre, og timevis af sjov for hele familien.

Vikingemuseet Lindholm Høje
På Lindholm Høje får man et indblik i oldtidens liv ved Limfjordslandet. Her kan de besøgende opleve præsentationer af 20-30 års arkæologiske udgravninger.

Aalborgtårnet
Aalborgtårnet er et af Aalborgs vartegn og i hvert fald det højeste. Her kan du nyde den smukke udsigt over Aalborg i ro og mag.

Leo's Legeland
Leo’s Legeland er Nordens største legekæde med legelande i både Norge, Sverige og Danmark. Legelandet i Aalborg er med sine 4.500 kvm. det største af dem alle. Her finder du babyområde, boldhav, boldkanoner, edderkoppespind, megabolde, et piratskib, en slangerutsjebane, en sportsarena, trampoliner, et næsten ægte vandfald og meget mere.

Klatreparken Aalborg
Klatreparken Aalborg giver mulighed for masser af sjov på både svævebaner, balancegange og frit fald. Der står instruktør klar til rådgivning og assistance.

Vestre Fjordpark
Vestre Fjordpark er et dejligt, grønt område, lige ned til Limfjorden, hvor du både kan hoppe i vandet, spille volley, slappe af på græsset og meget mere.

Gå på jagt efter street art
I kan finde de flotte og farverige street art værker over hele byen.

