Nyd en dag i den lille storby
Aalborg er Nordjyllands hovedstad og i en liga for sig. En lille storby med sin helt egen stemning og masser af oplevelser for store og små.
Hvad enten I er til shopping, familiehygge, vilde aktiviteter, kunst og kultur, historiske bygninger, maleriske gader, eller I blot trænger til at få pulsen lidt op, så er Aalborg svaret. Stort set alt er i gåafstand, så I kan nå rigtig meget på en dag – det glæder vi os til at vise jer.
Her er du i centrum
Shopping
Er der noget som at shoppe i en storby. At gå på jagt i spændende butikker blandt alle de nye efterårs-styles, eller efter årets vintage fund i en tjekket genbrugsbutik. I Aalborg er der shopping for enhver smag og pengepung. Masser af små specialbutikker, populære mærkevarebutikker, supermarkeder, stormagasiner og -centre. I centrum af Aalborg og City Syd.
Levende havnefront
Aalborgs havnefront er samlingssted for både de lokale og byens gæster. Et pulserende fristed, der emmer af liv og aktivitet og byder på arkitektur i verdensklasse, spændende gastronomi og masser af hyggelig storbystemning.
Budolfi Plads
Budolfi Plads i hjertet af Aalborg er en sand oase. Et grønt og indbydende byrum med caféer, butikker og restauranter for foden af den smukke, hvide domkirke Budolfi.
Udsigt til en anderledes dag
Salling ROOFTOP
I Aalborg er der højt til himlen. Det kan I forvisse jer om på Salling ROOFTOP, et fantastisk 1.400 kvm. stort byrum med panoramaudsigt over både by og fjord. Hvis I tør, kan I prøve den nervepirrende skywalk i mere end 30 meters højde, og så bag efter unde jer selv en le anretning, en forfriskende coctail eller blot en kop kaffe.
Aalborg Tårnet
Aalborg Tårnet er Aalborgs vartegn og med sine 105 meter over havets overflade det højeste udsigtspunkt i byen. Den cirkulære bygningskonstruktion giver en fantastisk 360-graders panoramaudsigt, og på en klar dag kan man se helt ud til Hals Barre Fyr. Det er muligt at nyde lidt at spise og drikke i tårnet.
Nordkraft
Nyd den storslåede udsigt fra 13. etage i det gamle kraftværk, Nordkraft, og gå efterfølgende på opdagelse i det imponerende kultur- og aktivitetshus. Her kan I gå i teatret eller biografen, nyde en pizza hos Restaurant Azzurra – eller måske prøve kræfter med en af Danmarks største klatrevægge i DGI Huset.
Storby i børnehøjde
Aalborg Zoo
Med mere end 100 forskellige eksotiske dyrearter er der oplevelser for alle i Aalborg Zoo. Her kan I komme helt tæt på dyrene, blive klogere og godt underholdt. Gennem engageret formidling deler Aalborg Zoo ud af sin store viden og naturglæde, så du kan blive inspireret til at gøre en forskel til gavn for naturen lokalt og globalt. Aalborg Zoo er et åndehul, der ligger kun et kvarter fra byens centrum, og som har åbent for gæster året rundt.
Vestre Fjordpark
Vest for Aalborg Centrum ligger Vestre Fjordpark, et af aalborgensernes absolutte favoritsteder. Fjordparken er centreret om et stort friluftsbad, men synes I, at det er blevet for koldt til en tur i vandet, så er der stadig noget at komme efter. Den store park, der spænder over et areal på 165.000 m2 byder nemlig på seks forskellige aktivitetsområder med masser af muligheder for store og små.
Springeren
Har I nogensinde været ombord i en rigtig ubåd? Hvis ikke, så har i stadig chancen. Nemlig i Springeren, den sidste danskkonstruerede og -byggede ubåd, som har givet navn til det maritime oplevelsescenter i det vestlig Aalborg. Her åbner der sig en verden fuld af maritime effekter og oplevelser for hele familien på et område, der dækker over 15.000 km2. Splitte mine bramsejl.
Giv efteråret nye farver
Street art
Med hele 70 street art-værker er Aalborg er efterårets farver noget helt særligt i Aalborg. De seneste år har både lokale og internationale kunstnere givet byen gavle nyt liv og gjort Aalborg til et stort og imponerende udendørs galleri.
Kunsthal NORD
Kunsthal NORD har til huse i det gamle kulfyrede kraftværk Nordkraft, som i dag leverer kulturkraft for alle pengene til nordjyderne.
Kunsthal NORD er et professionelt galleri for eksperimenterende dansk og international billedkunst med et særligt fokus på nye strømninger i kunsten og samfundet.
Arkitektur i verdensklasse
Kunsten
Kunsten – Museum of Modern Art i Aalborg byder på moderne kunst i verdensklasse; men også rammerne gør museet outstanding. Kunsten er en arkitektonisk perle, skabt af den finske arkitekt Alvar Alto i samarbejde med hans hustru Elissa Alto og den danske arkitekt Jean-Jaques Barúel. Selvom museet har eksisteret siden 1972, står det i dag stadig skarpt, som følge af arkitekternes moderne og unikke tankegang.
Utzon Center
Midt på Aalborgs havnefront finder I det smukke arkitektoniske værk Utzon Center. Skabt af den verdenskendte og prisvindende arkitekt Jørn Utzon i samarbejde med hans søn Kim Utzon. På Utzon Center kan I opleve spændende udstillinger i smukke rammer, bl.a. den permanente ”Utzon Gallery”, der guider jer igennem Jørn Utzons liv og karriere.
Musikkens Hus
En anden arkitektonisk perle på Aalborg Havnefront er Musikkens Hus, skabt af det internationalt anerkendte arkitektfirma Coop Himmelblau. Her kan I se frem til en intet mindre end fantastisk oplevelse, også selvom der ikke er musik på programmet. Fra det øjeblik, I træder indenfor i foyeren fornemmer I den magiske stemning; her mødes I fra alle vinkler af arkitektur i verdensklasse.
Smag på storbyen
Restauranter
Aalborg byder på restauranter for enhver smag og pengepung. Alt fra anmelderroste gourmetrestauranter fyldt med gastronomiske oplevelser til mere familievenlige restauranter med god mad og hygge på menuen. Èn ting er sikkert. Ingen behøver tage sultne hjem efter en tur til Aalborg.
Streetfood
Aalborg byder på masser af gastronomiske oplevelser. Også i form af Food to Go med eksotiske lækkerier og smagen af fjerne horisonter. Hos Aalborg Streetfood møder i et pulserende univers, af glade mennesker, lækker mad og international stemning.