
Poesiparken i Frederikshavn
Velkommen i Danmarks eneste Poesipark
Poesiparken i Frederikshavn er poesi, vers og citater rundt omkring i Frederikshavn.
Du kan se det på gavle, på bygninger, på trapper, på fliserne i gågaden og mange andre steder.
Vi taler om kultur i øjenhøjde – poesi på frederikshavnsk.
Poesiparken er dynamisk og vokser gennem dialog med byens borgere og sponsorer. Derfor vil man opleve nye værker træde frem i bybilledet løbende
Poesiparken skaber glæde og fremkalder smil på læben.
Værkerne skaber forstyrrelser i byrummet – og får dig til at standse op – og sætter tanker i gang.
Poesiparken er hovedsageligt koncentreret i Frederikshavns midtby, men du kan også se værket ”Stolt af min by” for foden af Pikkerbakken ved Møllehuset i naturskønne Bangsbo.
Rigtig god tur.