Musikkens Hus - Venue
På Aalborgs flotte havnefront med udsigt over Limfjorden, ligger Musikkens Hus – et musikalske samlingspunkt for hele Nordjylland
Musikkens Hus er et spektakulært bygningsværk, som afspejler Aalborgs industrielle historie, moderne kulturelle liv samt husets fysiske omgivelser. Det er tegnet af det verdenskendte østrigske arkitektfirma Coop Himmelb(l)au og det har prydet Aalborgs havnefront siden 2014.
Konference- og mødefaciliteter
Ud over at have en stor koncertsal i international verdensklasse, råder Musikkens Hus over en rækker mindre men stadig anderledes og inspirerende koncertsale samt en række andre lokaler, hvori du kan afholde din konference, kongres eller møde.
Hvis du ønsker en helt unik oplevelse ved at afholde din konference i et unikt og fascinerende hus, så er Musikkens Hus det helt rigtige sted. Her er mulighederne er mange, hvilket gør det nemt for dig at finde de helt rigtige rammer til din konference, kongres eller møde.
Restaurant
Med udsigt over Limfjorden og i to etager, ligger husets restaurant, Musikkens Spisehus. Her serverer husets stjernekok spændende retter af høj kvalitet baseret på lokale bæredygtige råvarer.
Om du ønsker forplejning til en konference, at afholde reception eller om du ønsker at nyde en gallamiddag i Musikkens Hus, så sørger Musikkens Spisehus for at alle går derfra med en rigtig god oplevelse.
Værelser
Musikkens Hus tilbyder ikke overnatning, men der er flere hoteller inden for kort gåafstand fra huset.
Bæredygtighed i højsædet
Foruden at have fundet sin plads på det kulturelle verdenskort, så har Musikkens Hus også fundet vej til et prestigefyldt bæredygtigt fællesskab. For i 2020 er huset blevet bæredygtighedscertificeret med DNGB guld som Danmarks første koncerthus. Dermed er Musikkens Hus ikke blot et stolt vartegn for byen, når det kommer til at samles om musikken, men også med tanke på at sikre en mere bæredygtig verden.
Andre muligheder
I Musikkens Hus er der rig mulighed for at kombinere din konference med en koncertoplevelse, rundvisning, vinsmagning, et rytmisk- eller sangteknisk indslag eller måske en walk’n talk på den flotte havnefront – også her er mulighederne mange.
Ankommer du til Musikkens Hus i bil, kan du parkere i parkeringskælderen, Kulturen, ved siden af huset.
Med sin centrale beliggenhed er der ikke langt fra Musikkens Hus til Aalborgs øvrige kulturelle oplevelser, shopping og hoteller.