London Pub
London Pub er en rigtig hyggelig autentisk engelsk pub med massevis af skøn øl fra nogle af de bedste bryggerier i verden. London er den eneste "DogDealer" nord for Århus, og får løbende nye, spændende øl fra BrewDog og andre bryggerier, mens de holder på de bedste af dem i deres haner. Der er 7 special-ølhaner herunder mellem 2 og 4 BrewDog-haner, og et stort sortiment af BrewDog-dåser.
På London Pub er der altid mulighed for at prøve en ny og spændende øl. Blandt andet findes de såkaldte gæstehaner, hvor små og ukendte mikrobryggeriers øl bliver skænket. Disse tæller alt fra fynske Refsvindinge og belgiske Sloeber til den engelske Fuller's. Spørg gerne bartenderne efter råd, så I sammen kan finde den øl, der er lige i din smag. London har selvfølgelig også 10 haner med old reliables, som Guiness, Carlsberg, Tuborg Classic, Brooklyn og Jacobsen. Der er også mulighed for at købe BrewDog-dåser med hjem til en rimelig pris.
Hvis det er mere cider eller drinks, du er til, så har London altid én cider på fad fra Westons og flere forskellige af Westons cidere på flaske. Ellers kan man også få en cocktail, hvor især BrewDogs nye kreationer af gin, vodka og rom er lækkert i en drink.
Brewdog, det uafhængige og CO2-negative øl-bryggeri fra Skotland har fundet vej til Londons hylder, hvor der altid er mindst 2 haner, mindst 10 forskellige af deres dåseøl fra Stout til Lager til IPA'er, og deres rom, gin og vodka. Brewdog adskiller sig fra andre bryggerier ved at insistere på at være uafhængige af store selskaber, der gerne vil købe dem, og ved at plante så mange træer og energioptimere, at de trækker dobbelt så meget drivhusgas ud af atmosfæren, som de udleder.
London Pub er perfekt placeret på Boulevarden, hvor man virkelig kan mærke Aalborgs pulserende byliv, som går lige forbi ved hyggelige cafeborde. Hele sommeren er der udendørsservering med plads til omkring 50 personer. Der er selvfølgelig også mulighed for at sidde indendørs og se en medrivende fodboldkamp – enten fra Superligaen eller fra de store udenlandske ligaer, såsom Premier League eller La Liga.
London Pub er utallige gange blevet tildelt Dansk Ølmærke fra Danske Ølentusiaster, og er et must-visit i Nordjylland for enhver øl-elsker.