©  Foto:

Legeplads "Den Grønne Oase" i Dronninglund

Velkommen til Dronninglund Naturparks legeplads "Den Grønne Oase"

Legepladsen "Den Grønne Oase" og Dronninglund Naturpark byder på aktiviteter for hele familien.

Selve legepladsen består af vipper, sandkasse, klatretårn, gynger og rutsjebane. Her er også madpakkehus og hoppepude om sommeren.

Legepladsen er godkendt så også institutioner og dagplejere kan benytte den.

Udover legefaciliteterne er der i naturparken alt fra minigolfbane til tennis- og petanquebaner og beachvolley.

Om sommeren kan I købe jer en is eller lidt frokost i Skovkiosken lige ved indgangen til Naturparken på Slotsgade 9B.

Dronninglund Naturpark byder også på et netværk af vandreruter, som alle er opmærkede. Tag din firbenede ven med i områdets hundeskov, eller lad børnene og de barnlige sjæle boltre sig på Junglestien, som byder på sjove og udfordrende forhindringer. Eller dyk ned i eventyrenes verden på Eventyrstien, som er prydet med skulpturer og giver mulighed for audiooplevelser ved hjælp af QR koder.