Diana Auds juleguide til Nordjylland
Opdag Nordjyllands julemagi med Diana Aud's guide! Kælk ned ad sneklædte bakker, glid på skøjtebanen og oplev hyggelige julemarkeder.

Turen startede i Aalborg, hvor familien var på julemarked på Gammeltorv. Her kan du opleve jul i alle former og farver: julehytter, juletræer, vafler, æbleskiver, brændte mandler, nisser, varme drikke og andet godt til ganen.

Et stenkast fra Gammeltorv ligger den charmende C.W. Obels Plads, som med sin omfavnelse af små cafeer og indbydende restauranter danner den perfekte ramme for skøjtebanen, hvor familien løb på skøjter.

En tur ind i varmen og få en dejlig kop varm kaffe eller kakao.

Under en halvtime kørsel fra Aalborg er det magiske Voergaard Slot. Du og familien er garanteret julestemning, når I besøger Voergaard i juledagene. Her får du skønhed, hyggelig stemning, underholdning, lækker mad og mulighed for at finde en god gave og delikatesser til juledagene.

Diana og familien anbefaler Tingbakkerne lige udenfor Vodskov, som kælkebakke. Bakken giver det helt perfekte hvin og skub i kælkene. Et andet hit hos familien er at kælke i klitterne på stranden, når der ikke er sne.






