©  Foto:

Wie Glaskunst

Kunstneren Annette Wie har arbejdet med glas i mange år og skaber fade, lysestager, smykker og relieffer. 

Anette Wie arbejder for det meste med klart glas, men engang imellem laver hun stykker med gennemfarvet glas. Hun bliver meget betaget og inspireret af de mange muligheder der er med glaskunst bl.a. at arbejde med flere lag glas for at skabe dybde og at male på glas. 

Inspirationen til hendes værker kan findes mange forskellige steder - istapper fra tagrenden, et mønster i sandet på stranden eller farver og mønstre fundet i dagligdagens omgivelser. Opvæksten i fjeldene i Vestnorge har stor indflydelse på Annette Wies farvevalg, specielt i reliefferne. Her kombineres glasset med forskellige metaller, sand og oxyder. Ind imellem skal der dog stærke og klare farver på, som giver et flot spil i glasset. Bopælen ved vandet i Nibe ses også i værkerne, hvor maritime motiver også spiller en rolle.

Wie Glaskunst udstilles i Nibe på galleriet Kunst Uden Rammer, og det er muligt at læse mere om Annette Wie på hendes hjemmeside...