©  Foto:

Voersaa Strand

Børnevenlig sandstrand

Stranden ved Voersaa er perfekt til børnefamilier med et bredt sandstykke, og lavt vand. Her kan der bygges sandslotte og samles et utal af muslingeskaller, der kan samles til alle mulige billeder.

Stranden ligger i forlængelse af Voerså Havn, langs den sydlige mole. Efter blæsevejr kan du altid finde meget spændende strandopskyld som knivmuslinger, pelikanfod, rødkonk, krabber og konkylier. Hvem ved, måske finder du et stykke rav, der har gemt sig i den opskyllede tang.

Der er legeplads og toiletfaciliteter på havnen.