Store Brønderslev Marked
Det årlige Store Brønderslev Marked tiltrækker mange tusinde mennesker. Kom og oplev et af Danmarks hyggeligste markeder.
Markedspladsen ligger midt i Brønderslev by og har et areal på 41.500 kvm. Hvert år er der omkring 200 kræmmerboder, 70-100 heste og andre dyr, øl- og spisetelte og ikke mindst et stort tivoli.
Musik er der naturligvis en masse af på programmet på pladsens to scener, plus en stor scene i det store markedstelt, Markedskroen, hvor der vil være fest og farver både fredag og lørdag aften.
Mandag er der børneoptog fra Banegårdspladsen og gennem byen ned til markedet, hvor byens børnehaver og vuggestuer deltager.
Hele det store marked sluttes af med et festfyrværkeri mandag aften.
Store Brønderslev Marked arrangeres af markedsforeningen, hvor markedsudvalget står for det praktiske arbejde både før, under og efter markedet.