©  Foto:

Skt. Nikolaj Bjerg

I det nordvestlige område af Sebbersund ligger det 36 meter høje Skt. Nikolaj Bjerg, hvilket er vartegn for landsbyen Sebbersund. Udsigten fra toppen af bjerget sørger for gode fotomotiver 360˚ rundt.

Hvis du ønsker en unik udsigt over Limfjorden og udkig til både Nibe- og Halkær bredning – så kør til Sebbersund. Kør op på Skt. Nikolaj Bjerg. Herfra er der en storslået udsigt over området. Er du heldig kommer der måske trækkende fugle som f.eks. gæs ind over dig, mens du kan se ud over fjorden. Det er muligt både at gå og køre helt til toppen af bjerget.

Fortidshistorien

Vikingerne benyttede også bjerget, som udkigspost for den store handelsplads, der lå forneden af bjerget. Den store handelsplads er fra omkring år 700 til 1100. Der er fundet spor af ca. 300 grubehuse, hvor vævere, jernsmede, bronze-, sølv- og guldsmede har haft værksteder.

Læs mere om Vikingebyen Sebbersund...