©  Foto:

Park Hotel

Park Hotel er stedet for jer, der gerne vil kombinere velvære med afslappet forkælelse og hvor personlig service og engagement er en selvfølge. På Park Hotel er der tid og overskud til at tage hånd om gæsters små og store forespørgsler - året rundt.

Alle værelser er individuelt indrettede, med mest mulig komfort for øje – uanset om besøget er forretning eller ferie. Værelserne er udstyret med marmorbadeværelse, trådløst internet, fladskærms-TV, minibar, kaffefaciliteter og komfortable lænestole.

Park Hotel ligger som en oase midt i Frederikshavns travle centrum. Gåafstand til byens forretninger og Restauranter, togstationen, færger til Norge og Sverige, Skagen 30 km og Aalborg lufthavn 65 km.

Hotellet tilbyder egen parkeringsplads ved deres gårdhave, hvor freden sænker sig i takt med at solen går ned i vest.

På deres terrasse eller i Park´s bar ”Martell-stuen” er det særdeles populært at slå sig ned efter en travl dag med mange oplevelser. Her, kan man hygge sig, slappe af og nyde en drink, øl, vin, snacks eller en kop kaffe.