Nymarksminde Bondegårdsferie
Oplev Nymarksminde i skønne Nordjylland. Gården er fuld af liv og god stemning. Du får en fantastisk familieferie med noget for alle aldre. Der er fri adgang til swimmingpool, dyrepark og meget mere. Bondegårdsferie er en populær mulighed i sommerferie og efterårsferie.
Skøn landidyl med bondegårdsdyr
Du finder Nymarksminde i de bedste omgivelser - omgivet af grøn natur og tæt på Aalborg. Nyd fred og landidyl sammen med familien og giv børnene oplevelsen af et rigtigt landmandsliv med de danske bondegårdsdyr. Selvom man måske skulle tro at Nymarksminde er placeret ude på landet, med alt den skønne natur der ligger omkring, så ligger det faktisk kun 10 minutters kørsel fra Aalborg - og kun 1 km fra den hyggelige by Vodskov, hvor du kan finde alle tænkelige faciliteter som supermarkeder, pizzeriaer, bager, og specialbutikker.
Ferielejligheder i flere størrelser
Stedet har 10 rummelige ferielejligheder som lejes ud på ugebasis i sommerferien og efterårsferien. Her findes to størrelser af lejligheder – en ”standard” med plads til fire personer, og en ”stor” med plads til seks personer. Alle lejligheder er med egen indgang, køkken og bad. Der er desuden fri WiFi, tv, chromecast og mulighed for tøjvask. Ferielejlighederne bliver ofte udsolgt op til sommerferien, men der er altid plads på den populære bondegårds camping, hvor du kan komme med telt eller campingvogn.
Ferie med ren afslapning
Forældre kommer til at elske Nymarksminde, hvor børnene er i gode hænder hvert eneste minut i døgnet. Gården arrangerer daglige aktiviteter, sjove ture i landskabet, og meget mere. I Nymarksminde Farmpark er der fri adgang til både køer, får, kaniner, heste og mange flere dyr i parkens mini-zoo. Derudover kan børnene lege i legelandet, mens du gør aftensmaden klar på gasgrillen, der er står til fri afbenyttelse. Det er helt op til dig, om du vil slappe af i havemøblerne, eller om du vil deltage i de skønne aktiviteter. Vi glæder os til at byde dig velkommen på den populære bondegårdsferie nær Aalborg.