©  Foto:

Nymarksminde Bed & Breakfast

Nymarksminde Bed and Breakfast er placeret i de bedste omgivelser - omgivet af grøn natur og tæt på Aalborg. Nyd fred og landidyl sammen med familien og giv børnene oplevelsen af et rigtigt landmandsliv. Det er billig overnatning tæt på land og by.

Naturskønne omgivelser

Selvom man måske skulle tro at Nymarksminde er placeret godt ude på landet, med alt den skønne natur der ligger omkring, så ligger det kun 10 minutters kørsel fra Aalborg - og kun 1 km fra den hyggelige by Vodskov, hvor du finder alle tænkelige faciliteter som supermarkeder, pizzeriaer, bager, og specialbutikker.

Egen ferielejlighed med plads til hele familien

Hos Nymarksminde finder du 10 dejlige ferielejligheder, som lejes ud hele året til gæster fra nær og fjern. Hvis du og familien i løbet af året skal besøge venner og familie i Nordjylland, eller måske til vinter skal på juletur til Aalborg, kan I med fordel bo i de skønne bed and breakfast lejligheder. Her findes to størrelser af lejligheder – en ”standard” med plads til fire personer, og en ”stor” med plads til seks personer. Dette er også et ideelt sted at bo, hvis man arbejder langt væk hjemmefra.

Alle lejligheder er med egen indgang, køkken og bad. Morgenmad kan tilkøbes, hvis dette ønskes. Der er desuden fri WiFi, tv, chromecast og mulighed for tøjvask. Som bed and breakfast gæst på Nymarksminde har du gratis adgang til alle aktiviteter – herunder Farmparken og Fodboldgolf i åbningstiden.

Let tilgang

Bussen kører lige til døren fra Aalborg. Stedet ligger desuden tæt på afkørsel 18 på E45 Frederikshavnmotorvejen. Det er derfor let og ligetil at stoppe på Nymarksminde Bed and Breakfast.