Jul og nytår på Læsø
Jul og nytår på Læsø
I december har mørket sænket sig. Dagene er korte, og kalder på en knude i brændeovnen, lidt lys på bordet og masser af hygge.
Julen på Læsø begynder allerede i november, og der er både juletræstænding og forskellige andre arrangementer.
Klik på billedet og se vores kalender for november og december 2024
Det bedste overblik får du på vores arrangementskalender - klik her og se novembers og decembers arrangementer.
Juletid er suletid
December er også traditionelt en tid, hvor vi samles omkring bordets glæder i godt selskab med gode venner, gode kolleger og naturligvis også familien. Slankekurene er for manges vedkommende sat på pause, og samværet og de gode snakke skaber glade smil. Har man mod på selv at stå i køkkenet, er der gode muligheder for indkøb af råvarer hos de lokale handlende, og holder man mere af at sætte sig til et veldækket bord og lade sig servicere i ro og mag, så tilbyder flere af Læsøs spisesteder både julefrokoster og mad ud af huset - også nytårsmenuer, for den sags skyld.
Her i 2024 kan du gøre det nemt for dig selv flere steder:
VesterØl og Læsøslagterens fælles Julefest i Byrumhallen: 7. december fra kl. 18.
Læsø Antik & Retro: /12 kl. 13 + julefrokost ud af huset + man kan købe take away stegt and.
Læsø Marina Park: 22/11 og 23/11 kl. 17
Hotel Nygaard: 29/11 og 30/11 kl. 18
Nytår på Læsø
To af vores erhvervsdrivende har også gjort det nemt at holde nytår på Læsø - her er der nemlig sørget for en komplet nytårsmenu - et koncept, som har bevist sin levedygtighed i flere år...
Nytårsmenuer finder du traditionelt flere steder - følg med her, hvor vi lægger dem op, så snart de er meldt ud.:
Gå en tur...
Klik på billedet og få nogle forslag til gode gåture på Læsø - både i december og resten af året
Der er ikke meget trængsel på vejene eller stierne på Læsø, så har man brug for lidt frisk luft efter en god frokost, så er der rige muligheder for at gå helt uforstyrret - eller i lidt godt selskab som her Læsøs lokale Fodslaw, som nød det friske vejr for nogle år siden.
Har du brug for lidt inspiration til en god gåtur på Læsø - faktisk uanset årstid, så tjek vores temaside med vandreruter på Læsø; her er der noget for enhver smag, lige fra en lille slentretur Bløden Hale rundt eller vores store Ø-Camino på 66 km - den kan dog - modsat julesnapsen - bides over :-)
Ta' Læsøfærgen til julen på Læsø
Klik på billedet og gå direkte til Læsøfærgens hjemmeside og booking
Læsøfærgen sejler troligt hele året rundt, og mellem 3 og helt op til 8 afgange i døgnet. Halvfems hyggelige minutter tager turen, og allerede når du tjekker ind (i god tid, naturligvis:-)), kan du sikkert som alle andre mærke pulsen sænke sig 10 slag.
Du booker nemt en billet online, og værd at huske er måske, at børn sejler gratis, og at du som gående kan tage cyklen med ganske gratis. Rejser du i bil, så fyld bare bilen op - det er samme pris for helt op til 7 personer i bilen.
Klik her og gå direkte til Læsøfærgens hjemmeside med booking, fartplan og prisliste.
Overnatning på Læsø
Klik på billedet og find overnatningsmuligheder på Læsø.
Der er flere gode overnatningsmuligheder på Læsø - også i de lidt stille årstider. Klik på billedet og se en oversigt over Læsøs overnatningssteder.