©  Foto:

Multipark i Jerslev

Velkommen til Jerslev Multipark - En park, som kan lidt af hvert!

Jerslev Multipark består af multiflexbane, atletik- og pannabaner, forskellige interaktive aktiviteter, et velanset parkour-anlæg, skaterbane, samt Danmarks største udendørs klasseværelse.

 

Multiflexbane

Multiflexbanen er oplagt til boldspil som fodbold, volleyball, hockey. Banen er gratis at bruge for medlemmer af JSI, mens udefrakommende klubber kan leje banen for 400 kr. 

 

Atletik og pannabaner

Her er løbebane med mulighed for løb, højde- og længdespring samt pannabure til boldspil for de yngre børn eller til at øve teknik og driblinger for de større.

 

Interaktiv leg og læring

Multiparken har forskellige integrerede lege- og læringsområder rundt omkring, hvor brugeren via iPad eller telefon kan koble sig på og sætte lege i gang med lyd, lys mm.

 

Parkour-anlæg

Parkourbanen er en af de bedste i landsdelen - hvis ikke i landet.

 

Skaterbane

Parkens skatebane kan og må, ligesom resten af multiparken, bruges af alle.

 

Danmarks største udendørs klasseværelse

Det udendørs klasseværelse opmuntrer til at integrere fysisk aktivitet og den friske luft i undervisningen