©  Foto:

Hjelmerstald

Hjelmerstald gaden er repræsenteret ved fire huse, som er beliggende i et af de få bevarede gamle Aalborgkvarterer. De omkringliggende gader bidrager også til den hyggelige og nostalgiske stemning.

Hjelmerstald er en af de få vinkelgader, der er tilbage af tidligere tiders mangfoldighed. Gadens navn betyder egentlig hestestald. Området, som lå i det gamle Aalborgs sydlige udkant, blev bebygget omkring midten af det 17. århundrede med stalde til byens mange heste.

I dag er området meget centralt beliggende, og husene bruges til beboelse. Hjelmerstald-kvarteret er et hyggeligt og meget attraktivt område, hvor husene er eventyrlige, små og særdeles smukke – det er svært at undgå vindueskiggeri. Hjelmerstald er desuden et forbillede for by-bevaringen.