Aalborg Chokoladen
Chokolade af top kvalitet, der pirrer smagsløgene og sender dig direkte i den syvende himmel: Det er, hvad Aalborg Chokoladen er kendt for - for slet ikke at tale om deres testvindende flødeboller!
Aalborg Chokoladen er en lokal virksomhed, der producerer chokolade i alle afskygninger. Her fremstilles eksklusivt håndlavet chokolade af høj klasse og kvalitet efter de gamle traditioner med udgangspunkt i kundens ønsker og behov.
Aalborg Chokoladen Store
Besøg Aalborg Chokoladen Store på John F. Kennedy Plads, hvor du har mulighed for at købe de lækre chokolader.
”Al vores chokolade, trøffelkugler, petit four, pralineer, marcipanstænger, konfekt og mange flere produkter er fremstillet efter egne opskrifter, der blandt andet er gået i arv tilbage fra 1934 fra et af Aalborgs fineste konditorier”, siger de selv, og derfor er kvaliteten også helt i top.
Danmarks bedste flødebolle
Udover chokolade, som vi kender det, så kan Aalborg Chokoladen i særdeles trylle, når det kommer til flødeboller. Således blev deres flødebolle bedst i test, og fik især roser for skummet, da Mad & Venner sammenlignede den med bl.a. legendariske Summerbird.
Prøv selv
I butikken på John F. Kennedy Plads finder du også et chokoladeværksted. Her har du selv mulighed for at afprøve dine kreative chokoladeevner - for eksempel ved at dekorere et hjerte til en, du holder af, eller lave sjove chokoladeslikkepinde med pynt. Desuden tilbyder de en kop to-go kaffe eller varm chokolade.
I øvrigt forhandles Aalborg Chokoladen i hele landet, og lokalt blandt andet i Salling og i Aalborg Chokoladen Store.
Chokolade varianter
- Aalborg Chokoladen kan altså jonglere med lidt af hvert, når det gælder chokolade:
- Håndlavede chokoladeskåle fyldt med dessertchokolade
- Overflødighedshorn i chokolade fyldt med dessertchokolade
- Konfekttærter skrevet med hvid chokolade til firmaer, kunderne, kæresten
- Og meget anden eksklusiv chokolade, konfekt og trøffelkugle
Du kan læse mere om Aalborg Chokoladen...