Par foran Ruths Hotel

Nordjyllands mest unikke overnatningssteder

Foto: Kjetil Løite

Hvor skal du bo, hvis du ønsker de mest unikke og luksuriøse overnatningsmuligheder i Nordjylland? Tjek hele listen her!

Skal du besøge smukke og hyggelige Nordjylland i løbet af året? Og er du på jagt efter en overnatningsmulighed, som er i absolut topklasse – og måske til og med i særklasse? Så bør du så absolut læse videre …

Overnatningsstederne inkluderer både almindelige hoteller, badehoteller, hoteller som passer specielt godt til børnefamilier og også et par helt unikke muligheder. Hvad siger du fx til et luksuriøst campingalternativ, såkaldt glamping (glamourøs camping) – eller en helt personlig suite med udendørs spa midt i hyggelige Aalborg?

Der findes naturligvis et hav af fantastiske muligheder for overnatning i Nordjylland og helt sikkert også et alternativ, der passer perfekt til dig og dine rejsefæller. Nedenfor præsenterer vi imidlertid nogle af de ”helt unikke og luksuriøse” alternativer – hvis det skulle være det, du eller I er på jagt efter.

Ruths Hotel i Skagen

Foto:Ruths Hotel

Nostalgi, historie og luksus i Skagen

Livet og historierne omkring badehotellerne i Skagen er en historie for sig. Og tager du til Ruths Hotel i Skagen, kan du være sikker på at få lidt historisk vingesus med på købet.

Badehotellet emmer af lækker luksus, hvor spa-oplevelser, gastronomi, naturen, stranden, havet og den særegne stemning i Gammel Skagen går op i en højere enhed og skaber en unik ramme omkring en fabelagtig overnatningsoplevelse helt ”på toppen” af Danmark.

Se mere her
 

Romantiske luksussuiter i Aalborg

I den gamle og romantiske bydel i hjertet af Aalborg, finder I Mortens Kro Suiter. Mortens Kro har været en velrenommeret luksusrestaurant i mere end 25 år – og for et par år siden åbnende ”kroen” desuden et par helt unikke og luksuriøse suiter. Suiterne, som befinder sig på de to øverste etager over Mortens Kro, er indrettet med ”det bedste af det bedste” interiør indvendig, og har desuden en skøn udsigt til hyggelige haver og byens tage fra solrige terrasser. Den ene af dem byder desuden på en udendørs spa.

Se mere her

Scandic The Reef Svømme område

Foto:Jesper Rais

Caribisk paradis for børn

På Scandic The Reef i Frederikshavn bor I på et hotel med et kæmpemæssigt indendørs badeland, der byder på massevis af aktiviteter og sjov for hele familien. Her er der palmer, klipper og bølgeskvulp – et sandt caribisk paradis, hvor I kan gå på opdagelse i klippebjerget eller søge ly i grotterne, når den tropiske storm raser og buldrer.

I The Reef er der bølgebassin med 30 grader varmt vand, børnebassin, dykkerbassin, udendørs bassin, de vildeste vandrutsjebaner og hyggelig caribisk restaurant – kort fortalt: et unikt paradishotel for børn og barnlige sjæle.

Se mere her

Glamping Skovgaardsminde

Foto:Glamping Skovgaardsminde

Luksuscamping i vild og smuk natur

Er I til fuglekvidder, smuk natur, mad over bålet og teltoplevelser – men vil I ikke gå ned på ”luksusstemningen”? Så er der stor sandsynlighed for, at Glamping Skovgaardsminde, som ligger nær strand og skov, er stedet for jer. Her finder I en helt speciel kombination af glamour og camping – deraf navnet: glamping.

De hvide luksustelte, naturligvis med ”almindelige senge og sengetøj”, er placeret på en smuk eng, og danner rammerne omkring en herlig ferie, hvor I kan nyde naturen fra nærmest hold uden at gå på kompromis med behovet for elegance og komfort.

Se mere her

Hotel Fårup

Foto:Fårup Sommerland

Lækker luksus midt i skoven

Hotel Fårup ligger midt i Fårup Sommerland og er et vaskeægte 4-stjernet familiehotel, hvor skovtemaet er en flot og integreret del af værelserne. Børnene kan bo i egen, privat ”skovhygge-køjeseng”, og så er der ellers dømt leg og hygge i ren skovstemning – og ikke mindst: Udenfor har I adgang til hyggelig bålhytte, ”Danmarks sjoveste skov” med hele 60 forlystelser og et kæmpemæssigt udendørs badeland.

I 2019 blev Hotel Fårup desuden kåret til Danmarks 4. bedste hotel af TripAdvisor.

Se mere her

Scheelsminde Hotel & Gastronomi

Foto:Enjoy Nordjylland

Herregårdsstemning i Aalborg

Er du til ægte herregårdsstemning, uden at du har behov for at rejse ”helt ud på landet”? Så er Scheelsminde, som ligger nogle få kilometer fra Aalborg centrum, helt klart en fabelagtig mulighed.

Hotellet emmer af lækker luksus og charme, og i de historiske omgivelser kan I overnatte i moderne, veludstyrede og hyggelige værelser med høj standard. Når sulten melder sig, er der ikke mange meter til Restaurant Bühlmann – en særdeles velrenommeret restaurant, som både er nævnt i «White Guide Nordic» og «Den Danske Spiseguide». Her serveres der både gourmetmad af international standard med friske og lokale råvarer, samt brasserieretter inspireret af fransk gastronomi.

Se mere her