Enjoy Nordjylland

En juledag i Frederikshavn

Tag på juleeventyr i Frederikshavn med brunch, julehygge, Lucia-optog, shopping og en stemningsfuld middag med udsigt.

Jul i Frederikshavn
Foto: Camilla Riis
Møllehuset i december måned
Foto: Camilla Riis

Start dagen med brunch og natur

Begynd dagen med en hyggelig brunch på Møllehuset i Bangsbo. Herfra er det oplagt at tage en gåtur gennem det smukke Bangsbo-område, hvor skov, natur og historiske omgivelser skaber en stemningsfuld ramme for en vinterdag.

Læs mereLæs mere "Start dagen med brunch og natur"
Møllecentrets Juleby
Foto: Møllecentrets Juleby

Julestemning i Møllecentrets Juleby

Fortsæt dagen i Møllecentrets Juleby, hvor julestemningen er i centrum. Her venter et væld af aktiviteter for både børn og voksne med boder, underholdning, julehygge og masser af inspiration til årets hyggeligste tid.

Læs mereLæs mere "Julestemning i Møllecentrets Juleby"
Luciaoptog i Frederikshavn
Foto: Michael Madsen

Oplev det smukke Lucia-optog

Besøger I Frederikshavn den 11. december, bør I ikke gå glip af byens traditionsrige Lucia-optog. De lysklædte luciabrude bevæger sig gennem gågaden og skaber en helt særlig stemning, der år efter år samler både lokale og gæster.

Læs mereLæs mere "Oplev det smukke Lucia-optog"

Shopping-tip: Gå på skattejagt i Frederikshavns genbrugsbutikker

Vidste du, at Frederikshavn har hele 11 genbrugsbutikker?

Hvis du holder af at gøre unikke fund, er byens genbrugsbutikker et besøg værd. Kig forbi Læsehesten, hvor hylderne er fyldt med brugte bøger, film og spil. I gågaden finder du blandt andet Blå Kors Genbrug og Genbrugssen, som begge gemmer på alt fra tøj til spændende loppefund.

sted1
Foto: sted1

Middag med udsigt

Til aften kan I besøge STED1, som byder på både gode smagsoplevelser og måske den bedste udsigt i Frederikshavn. Vælg mellem en 3-retters menu, den 7-retters signaturmenu, en 10-retters social dining-menu eller find jeres egne favoritter på à la carte-kortet.

Læs mereLæs mere "Middag med udsigt"