North Urban Art Studio

Storbyernes Kultursignatur

Foto: Frame & Work

Storbyernes Kultursignatur, ejet af Dansk Storbyturisme, skal styrke Danmarks fire største byers internationale position som kulturdestinationer. Projektet udvikler tydelige kulturprofiler, nye oplevelseskoncepter og datadrevet markedsføring. 

Målet er at skabe et stærkere fælles kulturbrand og tiltrække flere internationale gæster uden for højsæsonen.

Projektets formål 

Projektets formål er at styrke og udvikle storbyernes markedsposition, øge antallet af overnatninger og omsætning fra særligt internationale gæster uden for højsæsonen. Det skal ske gennem skarpere definerede kulturturismeprofiler, et bredt forankret og sammenhængende oplevelses- og kulturprodukt samt en skærpet lokal og markedsmæssig forankring af oplevelserne i storbyerne. Projektet vil styrke og synliggøre det danske storbyturisme-brand og koble de klassiske turismeattraktioner til hverdagslivets fællesskaber og lokale særkender. Med et særligt fokus på sæsonoptimering vil vi sikre at udnytte kapaciteten i storbyerne og arbejde for levende og spændende storbyer hele året. 

Projektets indhold 

Projektet er bygget op i tre spor, hvor spor 1 danner grundlaget for spor 2 og 3: 

Spor 1: Fundament for Kulturturisme 

  • Kortlægning af kulturtilbud og stedbundne kvaliteter i storbyerne 
  • Udvikling af 1 fælles og 4 individuelle kulturprofiler, der tydeliggør byernes styrkepositioner 
  • Identifikation af målgrupper og segmenter med størst potentiale. 

Spor 2: Akademi for Kulturturisme 

  • 8 seminarer for kulturaktører med fokus på datadrevet forretningsudvikling, markedsføring og partnerskaber 
  • Udviklingsforløb for 40 aktører, der skal skabe 8 nye koncepter på tværs af storbyer og kulturattraktioner 
  • Vidensdeling via MOSAIK og publikationer, så erfaringer og metoder når bredt ud. 

Spor 3: Markedsføring 

  • Udvikling og test af 4 content-pakker (billeder, video, guides) 
  • 2 internationale brandingkampagner under VisitDenmarks brand The Land of Everyday Wonder 
  • Fokus på dataindsamling og effektmåling for at optimere konvertering og kendskab 

Målgruppe 

Projektets primære målgrupper er kulturinstitutioner, kulturaktører og kommercielle oplevelsesudbydere fx museer, kunsthaller, kulturhuse, oplevelsescentre, koncertsteder, kirker, kulturevents, festivaler og øvrige aktører, der formidler kultur, kunst og historie med internationalt potentiale og relevans – i Aalborg by. Er du aktør i resten af Destination Nord, skal du tage et kig på projektet Kulturen i Hjertet

Projektets udbytte for dig som aktør 

Som kultur- og/eller turismeaktør kan du gennem projektet opnå viden om internationale kulturturister samt indsigt i din destinations kulturprofil og målgruppe, hvilket vil give et stærkt grundlag for udvikling. Som aktør (i Aalborg by) kan du deltage i seminarer, netværk og udviklingsforløb, hvor du får mulighed for bl.a. kompetenceløft, sparring og mulighed for at skabe nye koncepter i samarbejde med andre aktører på tværs af Aalborg og de øvrige storbyer. Derudover skaber projektet synlighed omkring storbyernes kulturtilbud via internationale kampagner og content-pakker, hvilket afledt vil give styrket synlighed af dig som kultur/turismeaktør i området. 

Samlet set får du som aktør gennem dette projekt et bedre datagrundlag, nye partnerskaber, øget synlighed og mulighed for at tiltrække flere internationale gæster – særligt uden for højsæsonen. 

Økonomi 

Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med i alt 4,9 mio. kr. 

Tidsperiode 

Projektet løber fra 1.1.2026 til 31.12.28. 

Bevillingsgiver 

Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Dansk Storby Turisme Logo

Julie Holm Nielsen
Kontaktperson

Business Developer

jn@destination-nord.dk