Læsø Jomfruhummerfestival

Gør din eventidé klar til afholdelse med Destination NORD

Foto: Camilla Riis

Nordjylland skal have flere nye events uden for højsæsonen, der kan samle lokale og turister og skabe magi, liv og omsætning. Derfor opstarter Destination NORD nu et udviklingsforløb, hvor fire events bliver taget fra idé til udrulningsklart koncept. 

Har du en idé til et event, der kan skabe mere liv, oplevelser og gæster i Frederikshavn, Læsø, Aalborg eller Brønderslev kommuner uden for højsæsonen?

Destination NORD leder lige nu efter nye, spændende eventidéer med turismemæssigt potentiale. Initiativet er en del af projektet Oplev Nord PLUS, som er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Projektet skal styrke helårsturisme og understøtte, at Destination NORD er en bæredygtig, attraktiv og levende destination hele året rundt.

Hvad får I ud af forløbet?:

Vi udvælger fire eventidéer, som får sparring og konceptudviklingshjælp fra Destination NORD og et tilknyttet eventbureau. Forløbet tilpasses jeres behov, og I får adgang til og 1:1 sparring med vores eksperter inden for: markedsføring, udvikling, bæredygtighed, data og dokumentation, turismeeksperter, gæsteservice og oplevelsesdesign. Der er som udgangspunkt planlagt 4 omgange af 4 timer. 

Eksempler på, hvad I kan få ud af forløbet:

  • Sparring og konceptudvikling:  I samarbejde med Destination NORD og tilknyttede eventeksperter får I konkrete råd om, hvordan idéen kan udvikles til et stærkt koncept.
  • Markedsføring og synlighed: Vi kan tilbyde rådgivning om markedsføring, så I kan skabe en tydelig og genkendelig fortælling om jeres event, både lokalt og internationalt. 
  • Dataindsigt og dokumentation: Få konkrete råd om, hvilke informationer der er relevante for at vise eventets effekt og potentiale.
  • Indblik i trends og tendenser: Vores eksperter giver jer adgang til viden om internationale markeder og inspiration til, hvordan jeres event kan skille sig ud og tiltrække gæster. 
  • Netværk: Vi kan trække på vores brede netværk af aktører, samarbejdspartnere og eksperter, og koble jer på relevante ressourcer. 

Hvilke eventidéer leder vi efter?:

  • Eventet skal understøtte helårsturisme og ligge uden for højsæsonen (juli + august).
  • Eventet skal have et klart turismemæssigt potentiale. Vi ser især efter idéer, der kan styrke områdets turismemæssige profil og tiltrække gæster udefra.
  • Eventet skal skille sig ud ved at tænke nyt på enten indhold, sted eller oplevelsesform. 

Udvælgelsen sker ud fra en samlet vurdering af idéens kvalitet, gennemførlighed og potentiale. Vi udvælger ud fra events som kan understøtte den turismemæssige udviklingen i området. Vi kigger både på, om eventet styrker lokale fællesskaber, gør området attraktivt at bo i og besøge, tager eller er villig til at tage bæredygtighed i betragtning og skaber større brandværdi og omsætning i området. 

Praktisk information: 

Udfyld skabelonen og send ansøgningen til Sabine Lyckegaard, Projektkoordinator hos Destination NORD på sbl@destination-nord.dk.

 
Ansøgningsperiode: 1. – 16. december 2025 (deadline d. 16. december kl. 12:00) 
Svar gives: 19. december 2025 
Udviklingsperiode: januar – april 2026 (tilpasses de udvalgte events). 

Deltagere i forløbet skal kunne underskrive en de minimis-erklæring (må ikke have modtaget mere end 300.000 Euro inden for de sidste 3 år i de minimis-støtte). 

Vi glæder os til at høre fra jer! 

Spørgsmål fra informationsmødet

Nedenfor finder du spørgsmål og svar fra informationsmødet den 1. december. Hvis du efter at have læst dem stadig har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte enten Sabine eller Peter på de nedenstående kontaktoplysninger.

Nej, det behøver det ikke. Man kan sagtens tage udgangspunkt i et eksisterende event og videreudvikle det. Det kan være ved at teste nye elementer eller give eventet et twist. Vi hjælper gerne med at finde det rette greb. I ansøgningen kan man beskrive, hvorfor eventet trænger til et løft, og hvad målet er.  

Ja. Den primære målgruppe må gerne være lokale. Det vigtigste er, at turister også tænkes ind,  de kan sagtens være en sekundær målgruppe. Mange events har naturligt flest lokale deltagere.

Ja. Foreninger, kommuner, organisationer og virksomheder kan alle søge. 
Virksomheder skal dog kunne underskrive en de minimis-erklæring (ikke have modtaget mere end 300.000 EUR i de minimis-støtte inden for de seneste tre år). Dette henviser til reglerne om statsstøtte. 

Det kan det sagtens. Hvis der kan laves et koncept, som kan afvikles flere steder, så er det bestemt ikke en ulempe. Hvis vi modtager flere ansøgninger med fællestema, kan der også være mulighed for at samle dem. 

Projektet hos Danmarks Erhvervsfremmestyrelse har slutdato i juni 2026. Sporet om events blev først opstartet i august, og her brugte vi tid på interne workshops for at udvikle vores tilgang. Derfor vidste vi ikke fra start, at vi ville lave et Open Call. Vi har derfor holdt ansøgningsskabelonen enkel, så alle kan nå at byde ind.  

Der er ikke nogen frist på, hvornår eventet skal afholdes. Det behøver ikke afholdes i 2026. Det kunne selvfølgelig være rigtigt godt, men det afhænger jo helt og særdeles af, hvor eventet er i udviklingsforløbet.  

Nej selvfølgelig ikke. Skabelonen er holdt kort for at gøre det nemt at indsende ansøgningen, men længere beskrivelser er velkomne. 

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Sabine Lyckegaard
Tovholder:

Project Coordinator

sbl@destination-nord.dk

Peter Kvistgaard
Projektleder:

Project Manager

pkv@destination-nord.dk