GoVisit: Turistservice får et digitalt boost
Destination NORD har indgået et samarbejde med danske GoVisit - en letanvendelig kalender-app, der gør det nemt for turisten at finde information om oplevelser.
Med den lokationsbestemte app GoVisit er det nemt for gæsten at finde ud af, hvad der sker i et bestemt område på et bestemt tidspunkt. Og det er lige så nemt at oprette events og oplevelser. Det kan nemlig ske samtidigt på både app’en og på GuideDanmark. Dermed bliver alle oplevelsestilbud samlet i en fælles kalender.
På den måde giver GoVisit gæsten et samlet overblik over gratis og kommercielle oplevelser i det område, hvor han er på besøg. App’en er gratis at downloade.
Alle virksomheder med en online profilside i GuideDanmark får gratis overført sine data fra denne profil til appen GoVisit. Det hele vil være klar inden skoleferien.
Eksempler på oplevelser, der kan lægges ind i GoVisit
- Oplevelser i naturen som f.eks. vandreruter og MTB
- Forlystelsesparker og leg for børn
- Shopping og attraktioner
- Lystbådehavne og golfbaner
- Guidede ture og naturoplevelser
- Festivaler, koncerter og musiktræf
- Kunst- og kulturtilbud
Sådan vil GoVisit-appen blive markedsført
- Digital annoncering i forskellige kanaler
- Mulighed for at implementere en QR-kode til GoVisit-appen på alle rejsebekræftelser, så appen kan downloades på forhånd og inspirere til oplevelser før ferien
- Nyhedsmail og webinar til frontline-personalet om mulighederne i GoVisit
- Mulighed for ved tjek-in at få udleveret et postkort med en QR-kode, der linker til GoVisit-appen
- Turistengle i Skagen, Frederikshavn, Sæby, Hals og Aalborg vil henvise til GoVisit
Virksomheder, der allerede er oprettet i GuideDanmark får gratis tilsendt et login til GoVisit. Det vil give mulighed for selv at tilrette profil og at oprette events, guidede ture, musikarrangementer m.m. Arrangementer, som oprettes, vil automatisk blive overført til en fælles kalender for oplevelser samt alle digitale kanaler/GuideDanmark og www.enjoynordjylland.dk, som alle Destination Nords markedsføringskampagner linker til.