Enjoy Nordjylland
Destination NORD logo
Nyheder

16. apr. 2026

Ny chef for branding og marketing i Destination NORD

Sandra Kjær Enevoldsen er tiltrådt per 1. april 2026 i en ledig stilling som teamleder for branding og marketing hos Destination NORD, som er destinationsselskab for Aalborg, Frederikshavn, Brønderslev og Læsø kommuner.

Sandra Kjær Enevoldsen
Foto: Louise Dybbro

Hun har gennem en længere årrække arbejdet med markedsføring og kommunikation med særlig erfaring inden for turismemarkedsføring og destinationsbranding og kommer fra en marketing-stilling i samme organisation under brandet Enjoy Nordjylland. 

Sandra Kjær Enevoldsen har en kandidatuddannelse i Kommunikation fra Aalborg Universitet og en bachelor-uddannelse i Humanistisk Informatik fra samme sted. Hun har arbejdet inden for turismen i en længere årrække, senest hos VisitAalborg. 

Hun får det faglige ansvar for at løfte de store ambitioner for dansk og international PR og markedsføring af destinationen i tæt samarbejde med de mange små og store turismevirksomheder og andre aktører med fokus på både leisure- og business-turisme. Hun skal sikre den strategiske retning, prioritering og koordinering af markedsføringsindsatser og bidrage til at omsætte Destination NORDs overordnede strategi til konkrete marketingtiltag. 

Organisatorisk bliver hun leder af et firepersoners team, som arbejder med branding og marketing, herunder indholdsproduktion, sociale medier og website samt fysisk og digital gæsteservice.   

Destination NORDs formål er at skabe vækst i turisme- og oplevelsesøkonomien gennem professionel markedsføring, destinationsudvikling og koordinering af aktører, tilbud og gæsteservice.