©  Foto:

Wittco Fisk & Skaldyr

Wittco Fisk og Skaldyr har ligget i den sidste del af de berømte Bindesbøll-pakhuse på Skagen Havn siden 1987 og er i dag en større restaurant, drevet af to generationer og med plads til 180 gæster udendørs samt 50 siddepladser indendørs på 1.sal.

Wittco Fisk og Skaldyr er kendt for deres levende menukort, dvs. at alle retter er udstillet på tallerkener inde i forretningen, så man kan se dagens menu. Derudover har delikatessen et stort udvalg af skaldyrssalater, forskellig slags laks, sild m.m., som man også kan sammensætte sin tallerken ud fra.

Der lægges stor vægt på det hjemmelavede, så alle de lækre skaldyrssalater er lavet fra bunden, laksen er hjemmegravet og fiskefrikadellerne hjemmerørt og stegt med kærlige hænder.

Hos Wittco Fisk og Skaldyr hersker en skøn atmosfære med liv og glade mennesker lige fra sæsonens start i påsken frem til efterårsferien i uge 42.

Prøv selv – Wittco Fisk og Skaldyr glæder sig til at byde jer velkommen i de sidste huse på kajen i Skagen, hvad enten det er ude eller inde!

På 1. sal i restauranten findes fiskebuffet for hele familien. Fiskebuffeten er åben på udvalgte dage - tjek Facebooksiden for mere information !