©  Foto:

Vokslev Kalkgrav og Huul Mølle

Vokslev Kalkgrav blev i 1984 udpeget som et nationalt geologisk interesseområde af naturstyrelsen. Her er det muligt at gå på opdagelse i den gamle kalkgrav, og hvis man er heldig kan man finde søpindsvin, søliljer, bryozoer eller brachiopoder.

Vokslev Kalkgrav

Kalkgraven i lighed med de fleste andre nordjyske kalkgrave udgravet, hvor naturens kræfter har blotlagt Himmerlands kalkundergrund og gjort den tilgængelig. Ved Vokslev er det Binderup å, der siden Istiden har skåret sig ned i en smal dal, formodentlig i en sprækkezone i kalken.

Andre steder har det været muligt f.eks. i stenalderhavets kystklinter (Aggersund, Aalborg) eller i kanten af de store tunneldale (Mjels, Thingbæk). Kalken er blevet garvet i åbne brud som ved Vokslev eller ligefrem i minegange, som ved Thingbæk kalkminer, Hasseris kalkgrav og Smidie kalkmine.

Spor fra fortiden i kalken

Ved Vokslev har der været gravet kalk gennem mere end 100 år. I de gamle og nyere profiler, der kan studeres i graven, ses både kridttidens bløde skrivekridt, der overvejende har været anvendt til bygningskalk og tertiærtidens hårde bryozokalk, som også kunne saves ud som bygningssten. Kalkgraven giver gode muligheder for fossiljagt.

I Vokslev Kalkgrav har man i perioder kunnet iagttage den spændende laggrænse mellem Kridttiden og Tertiærtiden, hvor et tyndt mergellag repræsenterer de synlige tegn af den katastrofe, der udryddede store dele af klodens plante- og dyreliv, herunder dinosaurene.

Minedrift

Der har været gravet kalk ved Vokslev siden 1800-tallet. Ved kalkgraven blev anlagt et kalkværk, som både brændte kalk og blev brugt som teglværk, ligesom der blev produceret bygningssten. Da virksomheden var størst beskæftigede den 35 arbejdere, og var en af egnens største. Driften ophørte omkring 1950 og værket blev nedrevet. Den eneste rest er den smukke bygning lige over for P-pladsen, som fungerede som kontor og beboelse for kalkværksbestyreren. I græsset er fritlagt fundamenterne fra bygningen, der rummede kalk- og teglovnen.

Bygningen rummer i dag en udstilling om det gamle kalkværk og om flora og fauna i området.

Åbent i dagstimerne.

Huul mølle

Huul mølle er den eneste tilbageværende af et større antal vandmøller, der gennem tiden har været bygget langs Binderup Å. Vandkraften fra åen er blevet udnyttet til at male korn til mel, klædeproduktion, savværk og et slibeværk i en smedje. Vandkraft har kort sagt været den primære drivkraft i den tidlige industri.

Huul mølle har været brugt til drift af kværn til korn. Der også har været tilsluttet en dynamo, som producerede strøm til møllegården og omkringliggende huse. Møllehjulet er på et tidspunkt blevet erstattet af en vandturbine, som drev både kværn og dynamo.

Der er i dag et skønt sted ved møllen med bl.a. den genskabte mølledam og den frit flydende Binderup Å. Her kan der tages en afslappende pause og nyde et skønt naturområde.