
Vesterø Event
Vesterø Event er en forening med en lang række af de erhvervsdrivende i Vesterø som medlemmer. Foreningen er medvirkende til at arrangere begivenheder for både lokale og gæster primært i og omkring Vesterø.
Vesterø Event er stiftet i 2024 af et par aktive ildsjæle i Vesterø, og formålet er at samle kræfterne blandt de erhvervsdrivende for at kunne skabe en række arrangementer til glæde for både butikker, spisesteder, overnatningssteder, specialbutikker og dagligvarebutikkerne samt naturligvis også de lokale og Læsøs mange gæster både i og udenfor sæsonen.
Vesterø Event er således en forening med en lang række af de erhvervsdrivende i Vesterø som medlemmer.
Vesterø Event har blandt andet været med ved Havets Dag, Jul i Vesterø og Fakkeloptoget i Vesterø.
Påsken i Vesterø
Påsken er traditionelt en årstid, hvor der er rigtigt mange gæster og lokale, som bruger dagene på at snuse rundt og se, hvad der sker. Og traditionelt er der også altid godt med aktiviteter og gode tilbud fra de handlende - det gælder således også i Vesterø, hvor Vesterø Event var med til at skabe god stemning og markedsføre de gode tilbud til en laaang onsdag.
Havets Dag - pinselørdag
Havets Dag har tidligere været en tradition i Vesterø, og efter et par års stilhed blev Havets Dag igen til virkelighed i 2024, takket være blandt andet Vesterø Event, som i tæt samarbejde med Læsø Turist- og Erhvervsforening og ikke mindst en lang række lokale erhvervsdrivende samt Nordsøens Oceanarium fik sammensat et flot program til pinselørdag.
Jul i Vesterø
Både Østerby og Byrum har juletræstænding med tilhørende festlighed, og det samme har Vesterø nu også fået takket være igen Vesterø Event og en række lokale erhvervsdrivende. Der var gode tilbud og en rigtig fint skattejagt for børnene og fremmøde af selveste Julemanden og hans julekone...
Tæt samarbejde
Vesterø Event arbejder tæt sammen med både medlemmerne og naturligvis også med Turistkontoret, som blandt andet assisterer med markedsføringen af de enkelte arrangementer - lige fra SoMe-annoncering over content på hjemmesider, programmer og plakater som fx til årets Juletræstænding i Vesterø.