Gå til indhold
©  Foto:

Vester Aslund Plantage - Lejrplads

Størstedelen af Vester Aslund Plantagen består af nåletræ, hvor rødgran, bjergfyr og skovfyr er de mest almindelige. Indimellem findes små partier af løvskov med bøg og lidt eg. I plantagens lysninger vokser hindbær og gederams.

I plantagens sydlige del findes en lejrplads med shelters. Pladsen er til 10 personer, og der er 2 shelters, borde, bænke, bål- og grillplads. Der er adgang til muldtoilet, og der kan hentes vand ved parkeringspladsen 500 m mod Hjallerup (nord).

De mange gravhøje i plantagen vidner om bosættelser i området helt tilbage til bronzealderen for 3.500 år siden. De mest markante af disse høje er Hellighøje.

Aalborg Kommune har afmærket 4 vandreruter på begge sider af Aslundvej. Nogle af ruterne er velegnede til motionsløb. 

Mød os her: