©  Foto:

Vandteknisk Museum

Vandteknisk Museum i Aalborg viser, hvordan vandværket fungerede for langt over 100 år siden med dampkedler, elpumper m.v. Bygningen står med intakte installationer og maskiner fra 1893 og frem.

Dele af Vandværksbygningen stammer fra vandværkets start i 1854. Hovedbygningen er opført i 1907 i særpræget byggestil med skydeskår i tårnet. Bygningen er tegnet af den landskendte arkitekt Hother August Paludan (1871-1956).

Paludan står bag flere kendte bygninger i Aalborg, herunder både Politigården, Katedralskolen, Ansgars Kirke og Skt. Josephs Hospital. Også byrådssalen i Aalborg Rådhus og Aalborg Sparekasses gamle bygning på Nytorv er Paludans værk.