©  Foto:

Street art "Out in the Open" - SODA - Danmarksgade

I en gård i Danmarksgade overfor Kirk Gallery kan man finde et gavlmaleri af italienske SODA. Værket er uden titel og blev malet i 2023. 

SODA er en grafitti kunstner, der også arbejder i andre kunstneriske medier så som maleri, grafik og lyd. Kunstneren bruger sorte og hvide former og en enestående skyggeteknik til at skabe en illusion af tredimensionel overflade. Han er kendt for sine exceptionelle abstrakte graffitiværker, der stimulerer beskuerens syn ved at fokusere beskuerens opmærksomhed på afstand.

Gavlmaleriet er en del af Kirk Gallery´s gavlprojekt "Out in the open", et nonprofit projekt, støttet af fonde, private bidragsydere, samt sponsorer. Projektet fejrer 10 års  jubilæum i 2023.