
DM-ugen
Aalborg er igen i år vært for DM-ugen og danner rammen om et festfyrværkeri af sport, action og spænding! Oplev landets bedste atleter konkurrere i et hav af forskellige discipliner og mærk stemningen, når byen summer af liv, intensitet og fællesskab. Kom og vær med til at fejre dansk idræt på højeste niveau!
DM-ugen er en stor samlende national sport event, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt. Et slags mini-OL på dansk grund - så uanset om du er til hæsblæsende fart, teknisk præcision eller rå styrke, er der noget for enhver sportsentusiast.
Du kan se frem til masser af sport, fans og medaljer – og danmarksmesterskaber i over 30 sportssgrene. DM-ugen kårer over 200 danmarksmestre og er en buffet af sport fordelt på mange arenaer over hele byen. DM-ugen afholdes fra den 23.-29. juni 2025.
DM-ugen byder på alt fra cykling og dance til high diving og atletik. Arrangementet blev afholdt første gang i 2022, hvor det blev afholdt med Aalborg som værtsby, ligesom Aalborg også er i 2025. Under DM-ugen vil flere af Aalborgs aktivitetsområder blive bragt i spil, og det vil give de besøgende en unik mulighed for at opleve sport og byrum på samme tid.
Kom med til strandfest på havnefronten. Havnefronten bliver igen i år scenen for det spektakulære og festlige, hvor tilskuerne blandt andet kan opleve udspring fra Limfjordsbroen. I år byder programmet på tre spændende nyheder: Oplev adrenalinfyldt speedway (i Brovst), basketball i det seværdige '3 mod 3'-streetformat og orientering i hjertet af Aalborg.
Download DM ugen App'en her - App Store eller Google Store.
Sportsgrene, der deltager i DM-ugen:
- Atletik
- Basketball (3x3)
- Beachvolleyball
- Biathlon orientering
- Billard (9-Ball-pool)
- Bordtennis
- Boksning (Øst mod Vest - ikke officielt DM.)
- Bowling
- Bueskydning
- Cykling (linjeløb og enkeltstart)
- Dans (standard, latin, breaking mm.)
- Dart
- Funktionel Fitness
- Hockey
- Idrætsgymnastik
- Kano og kajak (maraton)
- Krolf
- Minigolf
- Motorsport (speedway)
- Orientering (By-sprint)
- Padel
- Parasport (goalball)
- Petanque
- Pickleball
- Rally
- Skydning
- Styrkeløft
- Svømning (high diving og open water)
- Tennis
- Vægtløftning
- Wakeboard
Overnatning i Aalborg
Skal du til DM-ugen og mangler et sted at overnatte, kan du finde inspiration her.