© Foto:
Det Musiske Hus
Det Musiske Hus i Frederikshavn er Nordjydernes kulturhus og spillested.
Huset er fra 2004 og fungerer i dag som et selvejende kulturhus i fusion med Arena Nord – under fælles ledelse og bestyrelse.
Det Musiske Hus producerer selv kulturarrangementer – og huset samarbejder ligeledes med lokale arrangører om at præsentere eksempelvis turnerende teater, koncerter, stand-up og foredrag.
Det Musiske Hus har ligeledes siden 2019 været udpeget som regionalt spillested med støtte fra Statens Kunstråd. Det betyder, at Nordjylland får masser af specielle koncertoplevelser og at vækstlagene indenfor den rytmiske musik har en scene at udvikle sig på.