©  Foto:

BørnefestiBAL i Aalborg

BørnefestiBAL er Børnenes Roskilde Festival

En dag med fokus på børnene igennem musik, leg og sjove aktiviteter.

BørnefestiBALs mission er at give alle børnefamilier mulighed for at være med til den fedeste dag uden at blive ruineret. Derudover er det vigtigt, at alle får en super kulturoplevelse rig som fattig, og det kan BørnefestiBAL give. Vi rammer alle, og alle er ens og ingen hverken over el. under på denne farverige hyggelige dag.

I en tid hvor de små oplever mange "rædsler" i samfundet, krig, inflation, energikriser, miljø problemer, m.m. er denne dag også tænkt som et åndehul, et safe space hvor tingene er sat på stand-by i nogle timer, hvor man bare skal have det sjovt og hygge sig med mor og far, venner og familie.

Målet er samtidig også at give de mange familier, en oplevelse de kan have med i hjertet og snakke efterfølgende om i mange uger og år efter. Et super minde som specielt børnene vil have resten af livet.