
Efterårets kulturprogram i Nordjylland
Tag på oplevelse i efterårets kulturelle skattekiste. Fra spændende forestillinger til musikoplevelser og meget mere. Vi har samlet en liste over de forskellige steder du kan besøge i det østlige Nordjylland.
Kulturhus Kappelborg
Kappelborg er Skagens helt særlige kulturhus, indrettet i den gamle Kappelborg Skole. Her finder du bibliotek, biograf, musikskole, udstillingssal og en levende scene for musik, teater og foredrag.
Det sker
Hos Kulturhus Kappelborg byder efteråret 2025 blandt andet på:
- Frokostjazz med Sisters of Jazz
- En musikalsk forestilling baseret på Nadja Kløveldals erindringer
- Foredrag Farvel Amerika. Hvad pokker sker der? ved journalist, forfatter og politisk kommentator David Trads
- Filmen Rejseholdet: Det første mord vises i biografen
Se hele programmet for efteråret 2025 hos Kulturhus Kappelborg her...

Foto:Birgitte Borén

Foto:Arena Nord
Arena Nord
Arena Nord er et kultur-, konference- og sportscenter beliggende midt i Frederikshavn. Foruden Arena Nord finder du også Maskinhallen og Det Musiske Hus, som sammen danner rammen om et rigt program med teater, koncerter, stand-up og foredrag.
Det sker
Hos Arena Nord byder efteråret 2025 blandt andet på:
- Stand-up med Liam O´Connor
- Show med mentalist og hypnotisør Jan Hellesøe
- Håndboldlandskamp: Danmark vs. Island (kvinderne)
- Foredrag med Mikkel Hansen: Ærlige intentioner, personlige anekdoter og unikke indblik
Aalborg Kongres & Kultur Center
Aalborg Kongres & Kultur Center er et af Skandinaviens største kongres- og kulturhuse. Her kan du opleve alt fra comedy, koncerter og musicals til ballet, opera og spændende foredrag
Det sker
Hos Aalborg Kongres & Kultur Center byder efteråret 2025 blandt andet på:
- Comedy med Lars Hjortshøj
- Aalborg Vin- & Boble-festival
- Ballet: Snehvide og de syv små dværge
- Koncert med Johannes Langkilde og Jesper Lundgaard
Se hele programmet for efteråret 2025 hos Aalborg Kongres & Kultur Center her...

Foto:Aalborg Kongres & Kultur Center

Foto:Mette Johnsen
Musikkens Hus i Aalborg
Smukt placeret ved Limfjorden er Musikkens Hus et vartegn for hele Nordjylland – og et levende samlingspunkt for musik, fællesskab og store oplevelser. Programmet spænder bredt fra symfoniske værker og intime koncerter til foredrag og familieforestillinger.
Det sker
Hos Musikkens Hus byder efteråret 2025 blandt andet på:
- Foredrag med overlæge og professor Bente Klarlund Pedersen
- Koncert med Nana Rashid
- Musikalsk forestilling: Rasmus Klump og det magiske spejl
- Anne Linnet & Danmarks Underholdningsorkester
Se hele programmet for efteråret 2025 hos Musikkens Hus her...
Aalborg Teater
Aalborg Teater er landets fjerde største teater med et sæsonprogram, der spænder vidt – fra store klassikere og ny dansk dramatik til musicals og eventyrlige forestillinger. Her venter oplevelser for både børn og voksne.
Det sker
Efteråret 2025 byder blandt andet på:
- Kærestebreve
- Ukrainske kvinder
- Min geniale veninde
- Jorden rundt op 80 dage
Se hele programmet for efteråret 2025 på Aalborg Teater her...

Foto:Aalborg Teater

Foto:Destination NORD
Nordkraft
Engang forsynede Nordkraft aalborgenserne med elektricitet. I dag er det en helt anden energi, der strømmer ud fra det gamle kulfyrede kraftværk: Kulturkraft.
Skråen i Nordkraft
Skråen har siden 1978 været Aalborgs rytmiske spillested og leverer fortsat koncerter, stand-up og shows i høj klasse.
Det sker
Hos Skråen byder efteråret 2025 blandt andet på:
- Koncert med Claus Hassing: En hyldest til legenderne
- Comedyshow med Mark Le Févre: Det fejler ik´ en skid
- Hip-hop: Grandmaster Flash
- Koncert med Ida Lauerberg
Teater Nordkraft
Aalborgs nyeste teater præsenterer ny og udfordrende scenekunst på tværs af genrer, nationalitet og alder. Her er du garanteret stærke kulturelle oplevelser, der overrasker og rører.
Det sker
Hos Teater Nordkraft byder efteråret 2025 blandt andet på:
- Åben prøve: Vand til blomster
- Musikforestilling: Stolt
- Musikalsk komedie: Frejas flammer
- Forestilling: Sort sol - fladt land
Se hele programmet for efteråret 2025 hos Teater Nordkraft her...

Foto:Teater Nordkraft

Foto:Biffen Nordkraft
Biffen
Biffen har siden 1989 specialiseret sig i at finde de små filmperler, som fortjener et stort publikum. Her kan du opleve alt fra filmhistoriens vigtigste værker til nye internationale premierefilm – fra klassikere og kultfilm til stumfilm og nicheperler.
Det sker
Hos Biffen byder efteråret 2025 blandt andet på:
- One Battle After Another
- Ternet Ninja 3
- Mælkevejen
- Downtown Abbey: Den store finale
