Sæby har alt, hvad dit feriehjerte begærer. Ægte købstadsidyl, museer, kunsthåndværk, grønne skove, havneliv og brede, børnevenlige strande. Så det er ikke uden grund, at Sæby er et af Damarks populæreste feriesteder.
Idyl for alle pengene
På havnen troner Fruen fra Havet, som er en dobbeltsidet galionsfigur i hvid beton, skabt af den norske kunstner Marit Benthe Norheim med inspiration fra skuespillet af samme navn, som Henrik Ibsen skrev efter et ophold i Sæby. Og omkring hende byder havnelivet sig til med ægte maritim stemning, fiskerestauranter og strandpromenade.
Den gamle bykerne er en sand perle; med hyggelige brolagte gader og torve, gamle idylliske huse, lokale kunsthåndværkere og ikke mindst den smukke vandmølle ved Sæby Å. Her er der idyl for alle pengene; her kommer begrebet ”slentretur” for alvor til sin ret.