Enjoy Nordjylland
Destination NORD logo

Bæredygtige destinationer i praksis 2.0

Bæredygtige destinationer i praksis 2.0’ er et treårigt projekt, der arbejder for bæredygtig turismevækst i danske destinationer. Projektet udvikler og implementerer løsninger med fokus på at reducere turismens klimaaftryk og understøtte værdiskabelse for lokalsamfund og besøgende.

Vej mod stranden (ved Elling Å)
Foto: Kasper Siebrands

Formål

Projektets centrale mål er at understøtte arbejdet med at reducere turismens CO₂-aftryk og bidrage til Danmarks klimamål for 2030 og 2050. Ved at gøre bæredygtighed til et bærende element i strategierne hos destinationsselskaberne og styrke samarbejdet med kommuner, erhvervshuse og andre aktører,  ønsker projektet at understøtte udviklingen af konkrete klima- og miljørelaterede tiltag i turismen.

Aktiviteter

Projektets indsatser er brede og praksisnære og omfatter:

  • Udvikling af CO₂-roadmaps og klimahandleplaner på destinationsniveau gennem fælles forløb.
  • Masterclasses og erfaringsudveksling, der bringer national og international inspiration i spil og understøtter udbredelsen af løsninger med fokus på bæredygtighed.
  • Bæredygtighedscertificering for destinationsselskaber, der ønsker at arbejde med anerkendte certificeringsordninger.
  • Workshops og samarbejdsmøder, der optimerer rollefordeling og fælles handling i klima- og miljøindsatser.
  • Udvikling af et fælles klimamanifest, som skal samle ambition, ansvar og retning til efterfølgende handling.
  • Lokale forløb med fokus på erhvervenes arbejde med klima- og miljørelaterede indsatser via certificering og/eller forretningsudvikling.
  • Opdatering af det Bæredygtige Turisme Regnskab, med bedre data til at understøtte arbejdet med CO₂-opgørelser og klimarelateret planlægning.

Varighed og geografisk rækkevidde

Projektet startede den 1. juli 2024, og løber frem til 31. december 2027. Det dækker hele landet – fra Nordjylland og Midtjylland til Syd- og Nord‐sjælland, Fyn samt Bornholm.

Organisering og finansiering

Initiativet er ledet af Danske Destinationer i samarbejde med 16 danske destinationsselskaber, Dansk Kyst- og Naturturisme og VisitDenmark. Projektet får støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, herunder decentrale erhvervsfremmemidler på ca. 3,9 mio. kr. ud af samlede støtteberettigede omkostninger på ca. 9,03 mio. kr.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

For yderligere information, kontakt venligst: