7. sep. 2026
Kom og vær med, når Destination NORD inviterer til workshoppen «Målret din markedsføring til tyske kulturturister»
Workshoppen finder sted torsdag den 1. oktober kl. 9.30-12.30 på Restaurant Møllehuset, Skovalleen 53, 9900 Frederikshavn. Dagen afsluttes med frokost og netværk.

Tyske kulturturister udgør et stort potentiale for turismen i Nordjylland. Derfor inviterer Destination NORD turismeaktører, kulturinstitutioner, restauranter, overnatningssteder og andre virksomheder i turismens værdikæde til workshoppen "Målret din markedsføring til tyske kulturturister".
Workshoppen er en del af projektet Kulturen i hjertet og henvender sig til alle, der er en del af turismens værdikæde. Det gælder kulturinstitutioner, attraktioner, restauranter, caféer, butikker, overnatningssteder og andre aktører, der ønsker at styrke deres markedsføring over for det tyske marked.
Et potentiale på fem millioner kulturturister
En analyse gennemført af Epinion viser, at destinationen har et stort potentiale blandt tyske kulturturister. Faktisk peger analysen på et marked med op mod fem millioner potentielle gæster.
Samtidig viser undersøgelsen, at mange nordtyske turister allerede forbinder området med natur, kyst, ro og autentiske ferieoplevelser. Til gengæld er kendskabet til destinationens kulturtilbud, kulturhistorie og gastronomi langt mindre.
Det er en udfordring, men også en stor mulighed.
En deltager i den kvalitative undersøgelse beskriver det således:
Min oplevelse af destinationen har ændret sig 180°. Jeg har opdaget, at den er meget mere end uberørt natur. Mens den er omgivet af natur, er der en kulturel dimension, som kan kombineres perfekt, og hvor det ene ikke udelukker det andet.
Budskabet er klart: Når kulturtilbuddene bliver synlige, styrker det destinationens attraktivitet markant.
Det er helheden, der sælger destinationen
Analysen peger også på, at det ikke nødvendigvis er de enkelte attraktioner, der får turisterne til at vælge destinationen. Det er samspillet mellem natur, kultur, gastronomi, bymiljøer og lokale oplevelser, der skaber den samlede værdi.
Derfor er det en fælles opgave at vise gæsterne bredden af oplevelser og gøre det tydeligt, at området tilbyder langt mere end strand og kyst.
For at lykkes kræver det samarbejde på tværs af turismeerhvervet, så gæsterne møder en samlet fortælling om destinationen før, under og efter deres ferie.
Først Google, bagefter de lokale anbefalinger
Workshoppen sætter særligt fokus på, hvordan virksomheder og organisationer kan styrke deres digitale markedsføring over for de nordtyske målgrupper.
Analysen viser, at bred online søgning er blandt de vigtigste inspirationskilder, når tyskerne planlægger deres ferie. Derfor er hjemmesider, sociale medier og digital synlighed afgørende for at komme i betragtning.
Men når gæsterne først er ankommet, bliver personlige anbefalinger endnu vigtigere.
Hoteller, feriecentre, restauranter, attraktioner og turistinformationer spiller derfor en central rolle i at guide gæsterne videre til nye oplevelser. Netop derfor arbejder workshoppen også med oplevelseskæder og konkrete samarbejder, der kan gøre det nemmere at anbefale hinanden og skabe større værdi for gæsterne.
Konkrete værktøjer og inspiration
Deltagerne får blandt andet:
- En status på projektet Kulturen i hjertet og resultater fra sommerens gæsteinterviews
- Indblik i kulturturismens økonomiske potentiale
- Viden om Destination NORDs markedsføring på det tyske marked
- Konkrete værktøjer til markedsføring mod tyske kulturturister
- Mulighed for servicetjek af egen markedsføring
- Inspiration til samarbejder og oplevelseskæder på tværs af destinationen
Tilmelding
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.
Tilmeldingsfrist: 28. september kl. 12.00
Praktisk information
Dato: Torsdag den 1. oktober
Tid: Kl. 9.30-12.30 (inkl. frokost fra kl. 12.00)
Sted: Restaurant Møllehuset, Skovalleen 53, 9900 Frederikshavn
Der serveres kaffe, te, frugt og snacks fra kl. 9.15. Arrangementet afsluttes med sandwich, vand og mulighed for netværk.
Projektet Kulturen i hjertet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Har du spørgsmål, så tag fat i...

Peter Kvistgaard
Chef for Projekter og Fundraising
