Enjoy Nordjylland
Destination NORD logo
Nyheder

9. nov. 2022

International ranking: Aalborg placerer sig som nr. 4 i Global Destination Sustainability Index

Den nordjyske hovedstad opnåede en 4. plads i Global Destination Sustainability Index (GDS Index), som blev offentliggjort ved en brancheevent i Krakow. Ranglisten omfatter mere end 100 destinationer fra hele verden og vurderer destinationerne på en række fastlagte kriterier.

Aalborg Tårnet
Foto: Kjetil Løite

Ved ICCA World Congress var Destination NORD til stede som repræsentant for Aalborg. Her kunne administrerende direktør Tonny Skovsted Thorup konstatere, at Aalborg var placeret som nummer fire i den internationale ranking:

- et er en stor anerkendelse af det arbejde, der gennemføres på tværs af destinationen. Placeringen viser, at Aalborg klarer sig godt i den internationale vurdering, siger han.

Han peger samtidig på, at destinationen arbejder med en række konkrete initiativer inden for blandt andet erhvervsturisme og certificeringer.

  • Et konkret eksempel er indsatsen for at hjælpe flere hoteller i destinationen med at opnå relevante certificeringer. Vi arbejder løbende med udvikling og dokumentation af indsatser i samarbejde med virksomheder og øvrige aktører, siger Tonny Skovsted Thorup.

I Aalborg samarbejder Destination NORD blandt andet med Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). AKKC er certificeret efter ISO 20121-standarden for eventledelse og har desuden opnået en verdensmålscertificering fra DNV. 

  • Vi ser placeringen som en anerkendelse af den indsats, som medarbejdere og samarbejdspartnere bidrager med hver dag. Samtidig giver resultatet anledning til at fortsætte arbejdet med udvikling og dokumentation af vores indsatser, siger administrerende direktør Nicolaj Holm, AKKC. 

GDS Index udgives årligt af Global Destination Sustainability Movement. Ranglisten sammenligner mere end 100 destinationer på baggrund af omkring 70 indikatorer inden for blandt andet mobilitet, miljøforhold, erhvervsturisme, destinationsledelse og samarbejde på destinationen.

Den fulde rapport kan læses her

Om Destination NORD:

Destination NORD er sammen med de øvrige 18 destinationsselskaber i Danmark sat i verden for at arbejde professionelt med turismefremme og dermed skabe omsætning og jobs inden for turisme- og oplevelsesøkonomien. Destination NORD er destinationsselskabet for Frederikshavn, Læsø, Brønderslev og Aalborg Kommuner.