
Flere og større præmier end nogensinde: Kæmpe opbakning fra turismeerhvervet til årets store julekalender
Det er tredje år, at Destination NORD under brandet Enjoy Nordjylland organiserer den populære julekalender. Der er så stor opbakning fra turismeerhvervet til at bidrage med attraktive præmier, at der i år er flere partnere og flere og større præmier end nogensinde. Alle præmier doneres af virksomhederne.
Destination NORD har derfor måttet opruste bemandingen på eksekvering af julekalenderen. I år er der et helt team bag, hvor det tidligere har kunnet klares af én – godt nok travlt beskæftiget – person i månederne op til jul.
Når vi prioriterer det så højt, er det fordi, der er meget stor efterspørgsel hos turismeerhvervet i destinationen på, at vi laver den digitale julekalender. Det er der selvfølgelig gode grunde til, og den store interesse for at være med skyldes først og fremmest, at vi skaber en enorm synlighed med julekalenderen. Den ræsonnerer meget stærkt med vores målgruppe. Dette motiverer igen vores partnere, og det er fuldstændig vanvittigt, så flotte præmier, der er med i år, siger Sabine Lyckegaard, der er ansvarlig for organisering og eksekvering af den digitale julekalender hos Destination NORD.
Målet med julekalenderen er at skabe én fælles platform for destinationens julefortælling, der skaber synlighed for erhvervspartnere og juleevents i hele destinationen.
Julekalenderen er steget i popularitet hen over de tre år. Således var der fra 2023 til 2024 en stigning i deltagere på 60 %, og de hænger på - dvs. de fleste deltagere får besøgt julekalenderen dagligt og åbnet de fleste låger. Det engagement er langt over normalen for digitale julekalendere, og vi har derfor også store forventninger til kalenderen i år, fortæller Sabine Lyckegaard.
De to foregående år har der været fem præmier i alt – fire adventspræmier og en hovedpræmie – men i år er der 24 præmier og dermed gevinst for en heldig deltager hver dag lige fra den 1. til den 24. december.
Fx kan deltagere i årets digitale julekalender vinde weekendophold i luksushytte hos Hedebo Strand Camping ved Sæby, ophold på Color Hotel Skagen, Ruths Hotel eller Skagen Strand Resort og årskort til attraktioner som Nordjyllands Kystmuseum og Skagens Kunstmuseer eller gavekort til handelsstandsforeningen Frederik. Men der er mange flere lækre præmier med i årets store julekalender.
Længere sydpå i destinationen er der fx årskort til Aalborg Zoo på spil, ligesom der er ophold på KOMPAS Hotel, Scandic Hotel Aalborg City eller Øst, Pier 5 Hotel, Milling Hotel Gestus eller juleoplevelser med Aalborg Guideforening, KUNSTEN og Utzon Center.
Der annonceres for julekalenderen på skærme i NT’s busser og på Enjoy Nordjyllands diverse digitale kanaler såsom website, nyhedsbreve og sociale medier. Endelig er julekalenderen synlig på fine juleplakater i gangbroen på Frederikshavn Havn, der spreder julestemning blandt tilrejsende gæster med Stena Line, allerede inden de rammer dansk jord.

Communication Manager