Guide: Kunst i det fri i Brønderslev
Vil du nyde kunst samtidig med du nyder frisk luft og går en tur i naturen? Gå din egen kunstrute og besøg ét af de mange kunstværker og monumenter, der står placeret tilgængeligt for alle på forskellige lokationer i Brønderslev Kommune.

Foto: Brønderslev Erhverv & Turisme

Foto: Brønderslev Erhverv & Turisme© Brønderslev erhverv og turisme
Kunstværket EKKO
Træstammerne danner indvendig en rummelig form, der synes i konstant rotation så længe beskueren bevæger sig. Står man stille stivner bevægelsen og rummets skæve form udfordrer ens balance.

Foto: C. Lymann Hansen
"Problemstilling" af C. Lymann Hansen
Skulpturen er et af Brønderslev Gymnasiums vartegn og grundlaget for deres nuværende logo. Skulpturen er lavet i stål af C. Lymann Hansen fra Herning.

Foto: Anker Hoffmann
"Rådyr med lam" af Anker Hoffmann
Oprindeligt hed Skulpturen af rådyret med det diende lam "Råbuk med lam", men denne titel var misvisende, hvorved navnet blev ændret til "rådyr med lam".

Foto: Danius Vellykis
Høvding Brundur i Relief
Afbildningen af vikingehøvdingen "Brundur" har stor betydning for Brønderslev Bys historie. Navnet Brønderslev udspringer nemlig fra den lokale vikingehøvding Brundur.

Foto: Flemming Holm
Kurmageri
Kurmageri er et stort bassin med forskellige skulpturer lavet i granitsten af Flemming Holm.

Foto: Brønderslev Erhverv & Turisme© Anker Hoffmann
Moder med barn
Skulpturen er lavet i kunststen af Anker Hoffmann. "Moder med barn" er skænket af Håndværkermestrenes bødekasse.

Foto: Brønderslev Erhverv & Turisme© Anders Friis
Skulpturen "Fugl" af Anders Friis
Skulpturen "Fugl" er lavet i sten af Anders Friis.

Foto: Anker Hoffmann
Skulpturen "Glæde" af Anker Hoffmann
"Glæde" er en bronzeskulptur lavet af Anker Hoffmann fra Virum.

Foto: Børge Jørgensen
Skulpturen "Stor Aggression" af Børge Jørgensen
Skulpturen "Stor Aggression" blev opstillet og afsløret i forbindelse med Brønderslev 50års købstadsjubilæum den 1. april 1971.

Foto: Claus Ørntoft
Skulpturen "Månedyret" af Claus Ørntoft
Skulpturen er lavet af granitsten af Claus Ørntoft fra Mygdal. Skæmket af Brønderslev Gymnasium 20. December 1998.





