©  Foto:

Zleep Hotel Aalborg - Venue

Centralt beliggende i Aalborg og i gåafstand til Aalborg Kongres & Kultur Center, Aalborgs mange seværdigheder og byens pulserende byliv finder du Zleep Hotel Aalborg.

Det nyopførte hotel er indrettet i minimalistisk nordisk stil, hvor det rå bliver opblødet af flotte detaljer i træ. Hotellet har en lounge, hvor de serverer et udvalg af fadøl og hvor atmosfæren indbyder til både hygge og arbejde.

Konference- og mødefaciliteter

Zleep Hotel Aalborg tilbyder ingen konferencefaciliteter, men der er et moderne lounge-mødeområde, som kan skærmes af med et gulv-til-loft-tæppe.

Værelser

Zleep Hotel Aalborg har 126 velindrettede lyse værelser, som er indrettet i et tidløst skandinavisk design med rå vægge der blødes op af lækre møbler og detaljer i træ. Værelserne er fordelt på tre forskellige værelsestyper og er indrettet med eget bad og toilet, arbejdsbord, gratis wi-fi, TV og en rigtig god seng.

På Zleep Hotel Aalborg kan du starte dagen med en enkel men lækker morgenmadsbuffet, der består af alt det, du kender hjemmefra… og lidt til – det meste økologisk. Morgenmadsbuffeten, der serveres i loungen, er på hverdage åben fra kl. 6-10 og i weekender fra kl. 7.30-11.

Restaurant

Zleep Hotel Aalborg har ingen restaurant.

Andre faciliteter/ muligheder

På Zleep Hotel Aalborg er receptionen døgnåbent og i lounge-området kan du vende dagens input med de øvrige konferencedeltagere over en fadøl eller en kop kaffe.

Ankommer du til hotellet i bil, kan du parkere i parkeringshuset, der ligger lige ved siden af hotellet.

Bæredygtighed på Zleep Hotel Aalborg

Zleep-kæden tager de ansvar for miljøet. De mener, at vi alle har et ansvar for vores klode og at vi skal beskytte og værdsætte vores naturressourcer. Derfor arbejder Zleep Hotels med at reducere madspild til et absolut minimum, ligesom de arbejder med løsninger, der gør det muligt for alle at genbruge så meget som muligt. Når hotelkæden renoverer, er et lavere energiforbrug første prioritet og kæden insisterer på at anvende miljøvenlige produkter i alle dets aktiviteter og kræver det samme af dens leverandører.