©  Foto:

Vandrerute: Kløverstier Asaa, landruten - 5 km

Denne blå rute på 5 km tager dig forbi flere gamle bygninger og ud af byen, hvor du kan se Dronninglund Storskov i det fjerne samt nyde solnedgangen og gå en tur gennem bøgeskov.

På Bolværksvej kan du se den tidligere biograf, det gamle posthus og den tidligere stationsbygning, som i mange år efter 1968 var byens børnehave. Du kommer også forbi Asaa skole og kirke. Kirken blev bygget i 1886-87 i rundbuestil med røde mursten efter tegning af arkitekt Frits Uldall. I bøgeskoven kan du nogle steder se Asaa Å, som har stejle skrænter omkring sig.