©  Foto:

Street art "Out in the Open" - Joram Roukes - Bispensgade

Det flotte gavlmaleri ”Final Cut” er malet af hollandske Joram Roukes i forbindelse med 2019-udgaven af gavlmaleriprojektet ”Out in the Open”. Maleriet kan opleves på Bispensgade 8-10 i gården.

Den hollandske streetart-kunstner har boet i Los Angeles i flere år men bor og arbejder i dag i Amsterdam. Han er kendt for sine overvældende væg- og oliemalerier i lyse farver, som ofte illustrerer refleksioner over hverdagen samlet på en collage-lignende måde.

Joram Roukes’ værker vækker ofte nysgerrigheden på grund af de detaljerede, men fragmenterede og eksperimenterende sammensætninger. Dette skaber en udefinerbar spænding og dynamik i malerierne, hvormed man bliver trukket ind i kunstnerens surrealistiske verden.

Læs mere om Joram Roukes…