I Nordjylland er der mange muligheder for at få et lækkert og lokalt produceret måltid. Og samtidig kan du spise økologisk og plantebaseret.
Foto: Nordjysk Madfestival
Der findes mange lækre restauranter og spisesteder på det nordjyske landkort, som ønsker at give dig en økologisk oplevelse. Gennem godkendte certificeringer kan de dokumentere deres indsats.
Det Økologiske Spisemærke er en statskontrolleret mærkningsordning for spisesteder, som viser hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer på spisestedet, der er økologiske. Det Økologiske Spisemærke findes i tre udgaver; guld (90-100%), sølv (60-90%) og bronze (30-60%).
Green Restaurant tildeles restauranter, som ønsker at gøre en ekstra indsats og kan dokumentere denne indsats.